Svar: Fra baby Bay til tremmeseng
Kære Karin
Tak for dit brev :) Her kommer lidt forskellige forslag I kan overveje:
Det kan være en mulig løsning at fjerne den ene side at tremmesengen og koble tremmsengen til din seng. På den måde kan tremmesengen fungere som en lidt større baby Bay :) Du skal naturligvis sikre dig at din seng og tremmesengen ikke kan glide fra hinanden, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Når jeres datter så har vænnet sig til at sove i den lidt større seng og med tremmer på tre sider, så kan I sætte siden på igen og flytte hende til værelset.
I kan også, som du selv er inde på, prøve at bruge voksiposen i sengen, da hun kender den og er tryg ved den i barnevognen. Voksiposen vil også holde sammen på hende rent fysisk og det vil gøre hende lidt mere tryg ved at være i tremmesengen.
Og så kan I også lade hende blive puttet i sin tremmeseng, som det mest naturlige i verden og gå ud fra at det vil hun sagtens kunne - ingen problemer der :) Hvis hun har en sengerand i sin babybay, så kan det være en god idé at flytte den over i tremmesengen, så der på den ...
... måde er genkendelighed. Hvis hun er vant til at ligge i sin babybay og kunne se igennem tremmerne, så vil I også "bare" kunne flytte hende, så er forskellen ikke så stor. En overgang fra babybay til tremmeseng kan derfor være at fjerne en sengerand og lade barnet sove mere åbent og når hun har vænnet sig til det, så flytte hende til tremmesengen .. :)
Nogle vælger at lade barnet sove i soveværelset i tremmesengen et stykke tid for derefter at flytte både barn og seng, andre vælger at putte barnet i tremmesengen samtidig med at der flyttes til eget værelse - I kan gøre begge dele. Det der ofte er vigtigt er at selve putteritualet er genkendeligt og trygt. Det vil sige at hun skal have mælk ligesom hun plejer, hun skal puttes med samme dyne, svøbes, kærtegnes, synges for osv. som hun plejer, så hun er helt tryg ved det hele og ved hvad der skal ske og så betyder det ofte mindre om hun er i soveværelset eller i eget værelse :)
Håber du kan bruge lidt af dette videre til at finde ud af hvad der vil være bedste løsning hos jer :)
Rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

