Svar: Døgnrytme 6 måneder - brug for længere lur
Kære Pia
Tak for dit brev og velkommen til og dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad - tak for det :)
Der er ingen tvivl om at tiden arbejder for jer. Din dreng er stadig kun lige blevet 6 måneder gammel og det er helt okay at han nogle dage sover en kortere middagslur og andre gange sover en længere, han vil nogle dage have brug for tre lure og andre dage vil han måske kunne nøjes med to, ligesom skemaden også skal have tid, han bliver bedre til at spise og spiser mere varieret og spiser mere ... Det hele vil på sigt ændre sig og tiden vil derfor arbejde for jer.
De fleste børn vil i jeres drengs alder trives med at sove 14 ½ time i døgnet, ofte fordelt sådan at barnet sover f.eks. 3 ½ time samlet i løbet af dagen og 11 timer om natten, afbrudt af mælk. Jeres dreng sover lige nu en nattesøvn fra kl er ca 20-07, altså de 11 timer og sover så 2 timer om formiddagen, 1 time til middag og derudover ofte en powernap på måske ½-1 time og på den måde sover han den mængde søvn I kan forvente. De dage, hvor han sover en lang formiddagslur på 2 ½ time er det helt naturligt at han ikke sover så lange lure resten af dagen, - modsat, ...
... hvis han sover en kort formiddagslur, vil han måske sove en længere middagslur og afhængigt af om han gør det ene eller det andet vil han have brug for en 3. lur om eftermiddagen.
Nogle dage når han måske at sove 4-4½ time i løbet af dagen og vil derfor have brug for en lidt kortere nattesøvn, så han måske ikke er parat til at sove allerede kl 20, men måske først kl 21. Andre aftener vil han have brug for at komme tidligt i seng, fordi han har sovet mindre om dagen ...
Og igen må tiden arbejde lidt for jer, for lige nu er det okay at han sover lidt forskelligt, men på sigt vil det være rigtig godt at I arbejder på at han starter dagen til et fast tidspunkt. Hvis I står op til nogenlunde fast tid hver dag, så er sandsynligheden for at han sover med mere ens rytme i løbet af dagen også større jo mere ens dagene er, jo mere vil I også kunne begynde at regne med et nogenlunde fast puttetidspunkt om aftenen.
Det lyder som om at I gør rigtig meget godt og det går stille og roligt i den rigtige retning, så bibehold de gode vaner og se om ikke det så ændrer sig hen af vejen :)
Håber ovenstående giver lidt ro videre :) Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

