Svar: Flyrejse
Kære Louise
Hvor dejligt at I skal et smut til Danmark :)
Det er en lang flyrejse og I må forsøge at tage tingene som de kommer. Der er dog lidt overvejelser omkring timerne i flyveren.
I skal være opmærksomme på om I kan bestille sæder med ekstra benplads, så I har bedre mulighed for at have jeres datter hos jer. I nogle fly er det også nogle gange muligt at bestille plads med en lift, som jeres datter kan ligge og sove i undervejs. I kan undersøge dette med flyselskabet. Selvom hun er en stor pige og liften ofte ikke særligt stor, så kan det være meget rart, hvis hun kan ligge ned og sove og ikke skal være i jeres favn i så mange timer.
I skal være opmærksomme på at hun ikke vil kunne udligne trykket i ørerne og især når I lander vil det kunne give lidt øreproblemer. Her er det ofte en rigtig god idé at amme hende eller give hende flaske, så hun synker og dermed får trykudlignet.
Hun får brug for mad og drikke undervejs. Her kan hun ammes eller få flaske og det vil også være rigtig godt, hvis I kan medbringe babymad. I skal være ...
... opmærksomme på securityreglerne med at man ikke må medbringe flydende væsker over 100 ml og nogle gange får man ikke lov til at medbringe mme eller babymad. De fleste gange får man dog lov, når man står med en baby på armen, så det er et forsøg værd at tage lidt mad med til hende. Ellers må I købe vand når I er i selve lufthavnen og I kan også her kontakte flyselskabet og høre om I kan bestille babymad til flyet.
I lufthaven kan I sandsynligvis også købe lidt frugt, så hun kan få lidt frugtbåde eller lignende at gumle på, når I er i luften - så går tiden også lidt med det :)
Det kan være en god idé at købe lidt nye rangler og forskelligt legetøj, som hun kan kikke lidt på og blive underholdt med - men det er naturligvis begrænset, hvor længe i kan underholde hende af gangen :)
Og så er det naturligvis vigtigt at hun har jer og mærker at I er rolige og trygge ved situationen. Hun spejler sig i jer og jo mere rolige I er, jo mere rolig bliver hun naturligt også :)
Håber I kan bruge dette videre, rigtig god rejse :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

