Brev:
Natten er gået helt i kludder

Kære Helen
Vi har hårdt brug for et godt råd igen, igen…
Den seneste måned har desværre budt på en del sygdom hos vores lille pige på 10,5 md. Hun har været ved at få tænder, som resulterede i feber, som herefter medbragte en slem forkølelse – alt i alt lidt af en rutsjebanetur.
Du skrev til os sidst at flere uger med meget høj feber, nok ikke kunne skyldes tandfrembrud alene og lægen gav os, ved tredje lægebesøg på under en måned, da også ret og endelig fik vi lidt penicillin til det lille pus. Og endelig fik hun det bedre og den seneste uge har hun faktisk været helt frisk igen. Men nu er vi bare kommet ind i en rigtig dårlig balance om natten og har brug for nogle gode råd.
Da hun var syg (feberramt) og hostede meget, blev hun tit helt ulykkelig fordi sygdommen/hosten vækkede hende. Vi tog hende derfor hver nat ind i vores seng, for at kunne være hos hende og gøre hende tryg. Og det hjalp helt sikkert. Men desværre kan vi ikke helt komme ud af den rytme vi har skabt os, hvor hun på en eller anden vis ender inde i vores seng (som ligeledes har budt på, at vi i skift sover på sofaen, hvilket jo er en ret uholdbar situation).
Hun bliver lagt i seng omkring 19.30-19.45 hver aften. Vi spiser aftensmad kl. 18.00, har nogle aftensritualer med badetid og efter hun er gjort helt klar, får hun en nattegrød (indført i et forsøg på at få hende til at sove hele natten igennem uden opvågninger). Herefter får hun en natflaske inde på sit værelse (ca. 120-130 ml mme) og bliver lagt i seng. Nogle gange ligger hun og leger, andre gange sover hun med det samme. Men typisk går det rimelig tilforladeligt. I en lang periode har vi så taget hende op omkring kl. 22.00, for at give hende en lille flaske (mere eller mindre mens hun sover). Her får hun ca. 150 ml mme og spiser det rub og stub. Grunden til at vi tager hende op, har simpelthen været et forsøg på at undgå at hun vågnede kl. 01.00 eller 02.00 og var sulten, og så at vi der skulle til at stå op og lave en flaske til hende (ikke holdbart, når vi gerne skal kunne være vågne på arbejde dagen efter…)
Dette har virket nogenlunde inden hun blev syg og inden hun startede i dagpleje og begge forældre på arbejde. Men herefter er der gået helt kludder i det. Hun vågner nu et sted mellem kl. 23.00 og 02.00 og græder fuldstændigt hysterisk. Vi har forsøgt både med at give hende flasken som sædvanligt kl. 22.00 og med at vente til hun selv vågner og give hende den som en trøst i stedet – men lige lidt hjælper det.
Det starter med, at hun roder meget rundt nede i sengen og vågner nogle gange. Her kan vi dog tysse hende til ro, men efter en halv times tid vågner hun så helt op og er helt ude af sig selv. Hun græder hysterisk og vil hverken ligge nede i sengen eller være oppe på armen hos os (hverken liggende eller siddende). Vi har prøvet at give hende vand, en ekstra flaske og at ...
... trøste hende så godt vi kan, men det bliver bare ved. Det hjælper en smule med flasken, men det tager minimum 1-2 timer at få hende til at slappe af og sove igen og det er altid inde i vores seng hun ender med at overgive sig til søvnen. Og det er bestemt ikke fordi hun ikke er træt, for indimellem kollapser hun ind imod vores bryst og hviler et øjeblik inden hun igen græder utrøsteligt! Nogle gange bliver hun desværre helt vågen af hele eskapaden og er pludselig glad og vil lege og så tager det ekstra lang tid, at få hende til at falde til ro.
Når hun endelig falder i søvn, sover hun oftest uroligt i en times tid og sover så herefter dybt indtil næste morgen, hvor vi endda har helt svært ved at vække hende kl. 06.30, når vi skal op. Vi ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre – hverken for at trøste hende når hun græder helt hysterisk eller for at undgå at hun vågner i det hele taget…?! Er det normalt at hun vågner sådan om natten og er helt ude af den?
Opstarten i dagplejen er gået godt over al forventning og hun er vild med at se en masse nye børn i sin hverdag. Men vi tænker om nattegråden måske kan være hendes reaktion på disse ændringer? Giver det mening? Kan der måske være tale om mareridt eller natteskræk af en art?
Gennem dagen spiser hun rigtig fint. Får tre hovedmåltider og mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Hun får ikke længere flaske udover de to om aftenen/natten, men får til gengæld sødmælk til alle måltider. Og hun får masser af vand gennem dagen. Kan det være hendes kostsammensætning der gør at hun vågner? Tror at dagskosten er normal, men udover at hun spiser godt til aftensmad, får hun jo både godnatgrøden og flasken til at sove på…? Hvor gammel er barnet normalt når de kan sove fra den flaske/amning der gives om natten??
Kan det være for tidligt, at vi putter hende? Vi synes bare, at hun virker meget træt når vi ligger hende og en nat med 11 timers søvn, er vel meget normalt for en på ti mdr?
Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at selvom penicillinen helt sikkert har jaget feberen på flugt, så er hun stadig noget forkølet. Hun hoster stadig lidt om natten (dog aftagende) og har nogle gange svært ved at få luft gennem næsen, trods brug af både næsesuger og saltvandsdråber. Nogle gange er hosten og snotten med til at hun vågner helt op, men det er ikke det der vækker hende hver gang.
Det skal også lige siges, at vi ikke har fået os en naturlig god nattesover i det hele taget. Vi har endnu til gode at opleve at hun sover hele natten igennem uden opvågninger. Vi kan leve med disse små opvågninger, så længe hun ikke vågner helt op og græder ulykkeligt.
Puhh, det blev en lang mail, men det er så svært at beskrive kortfattet. Håber meget at du kan give nogle gode råd til hvordan vi kommer videre og får hende til at sove hele natten igennem.
Med venlig hilsen
Familien søvnunderskud
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire