Brev:
Hjælp til nye søvnassociationer - desperate forældre!
Kære Helen.
Tak for dit sidste svar, som var meget nyttigt.
Nu skriver jeg igen, fordi vi stadig døjer meget med søvnen hos lillesøster, som jeg beskrev i et tidligere brev. Vores lod som forældre er nok det, at vi bare ikke skal sove. Vi har efterhånden prøvet alt: svøb, zoneterapi, kiropraktor, dræn i ørerne (der var MEGET væske i mellemørerne), flytte i eget værelse, stoppe amning, natgrød, øget madmængde i løbet af hele dagen osv. Men intet ser ud til at virke. Dog har jeg efter at have læst din bog om søvn fundet frem til, at det i bund og grund handler om søvnassociationer.
Lillesøster har i en lang periode været vant til at sidde med mor i sofaen, blive ammet her og falde i søvn her, mens far putter storesøster. Vi har været så nervøse for, at de to ligesom skulle forstyrre hinanden, når nu de sover i samme rum. Når storesøster sover, så har vi båret lillesøster ind i tremmesengen, som har været placeret lige op af min seng Og efter ganske få timer så begynder uroen, som har varet ved hele natten. Nogle gange sover hun 1 time ad gangen, andre lidt længere, men reglen er, at far intet kan gøre og mor skal amme eller visse i søvn i armene. Lige pt kan vi kun få noget søvn, hvis hun putter i ”smørhullet”, men der kommer storesøster også ind i løbet af natten, så vores seng er efterhånden noget lille. Når jeg skriver, at far intet kan gøre, så betyder det, at hun bliver fuldstændig ulykkelig/hysterisk, hvis far skal prøve at sidde med hende. I går viste det sig ved, at hun først kom i seng kl. 24, fordi mor var til koncert. Han kan simpelthen intet gøre.
Men nu er fars barsel startet og jeg skal begynde på job om 3 uger, så nu vil vi gerne ændre mønstret. Vores spørgsmål er da helt konkret – hvad gør vi?
Ungerne har fået nyt stort fælles værelse, så forældre og børn ikke længere skal ...
... sove i samme rum. Her er de placeret i hver deres ende af værelset og kan ikke umiddelbart se hinanden. Vi plejer at putte omkring kl. 19, da begge er meget trætte omkring dette tidspunkt. Og vi står som regel op kl. ca. 6, hvilket passer fint ind i vores rytme i hverdagen. Men hvad kan vi konkret opbygge som ritual, når vi har skæve søvnassociationer? Som du kan høre efterlyser jeg nærmest en meget præcis køreplan :) Tak! Og hvordan gør vi nu her om natten, hvis vi skal vænne lillesøster til, at det nu er far, der i hvert fald i de næste 11 uger skal stå for natteroderiet.
Lillesøsters dagplan ser i øvrigt nogenlunde således ud (har forsøgt at følge din plan for et ca. 10 mdr. gammelt barn):
05:00: Vågner, men kan lulles i søvn ved mor og sove videre
06.00: Vi står op og spiser morgengrød indenfor den næste time. Grød: havregrød, øllebrød eller lign. Vand eller mæl i kop. Herefter i tøj og lege med storesøs
08.30: aflevere storesøs i dagpleje
09.00: Formiddags bolle og lidt frugt
09.30: puttes i barnevogn – sover ca. 1½ time
11.30-12.00: frokost; brød, kartofler med grønt, pålæg eller lign. Mælk ellEfter vand. Herefter lege.
Kl. 13.15-13.30: Eftermiddagsmad eller en flaske. Puttes i barnevognen.
14.30-15.00: Vågner igen
Eftermiddag: lege, gåtur, hente storesøs, handle osv.
17.30: Aftensmad: Familiemad så vidt muligt med kød, kartofler, ris eller pasta og grøntsager
19.00: Godnatgrød efterfulgt af flaske, falder som regel i søvn ved mor
20.00: lægges ind i seng
21.00, 22.00: osv: vågner, rejser sig, snakker lidt og græder så; skal oftest op for at falde til ro. Sådan fortsætter det, indtil hun tages ind til os.
Jeg håber virkelig, at du har et godt forslag til en løsning eller en arbejdsplan, som vi kan forsøge at følge…
Mange hilsner fra forældrene, som har mistet retningssansen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.