Brev:
Forvirret omkring måltid

Hej Helen
Jeg har en dreng på 5 uger, 6 uger på onsdag. Jeg er lidt forvirret omkring en del ting, og jeg synes det er svært at finde ud af hvem man skal lytte til, for alle har en mening og mange gange er det forskellige alt efter hvem man taler med. Det skal lige siges at det er vores første og eneste barn, så jeg har ikke så meget erfaring at trække på.
Han er født ved kejsersnit 10 dage før tid. Han tager fint på og vokser som han skal. Han har fået MME siden han var 2 uger gammel, da jeg fik betændelse i mit sår og skulle have pencilin (hvilket jeg fik af to omgange, da de ikke kunne slå det ned første gang). Det gik lige hans mave, og da det simpelthen bare løb ud af ham, stoppede jeg med amning. Han fik NAN1 de første 2 uger, og den sidse uge har han fået NAN HA, da jeg har allergi og lægen mente at jeg skulle skifte til Nutramigen. Det jeg har dog læst så meget dårligt om det, så vi nøjes med NAN HA. (jeg har heller ikke fødevareallergi).
Nu til mine egentlige spørgsmål:
Hvor meget MME skal han have, og kan han få for meget? Er 1/6 del af hans vægt korrekt og skal man gå 100 % efter det? Zoneterapeuten siger at man ikke må give ham mad hver gang han er ked af det, for det giver forstoppelse og han kan blive helt forkvalmet over så ...
... meget mad. Men min svigermor og andre siger at de ikke kan kende forskel på sult og smerte i den alder, så jeg skal tilbyde mad når han er ked af det, som trøst? Kan jeg evt. tilbyde ham vand, så længe han spiser sine almindelige måltider? Hvor tit skal han have mad? Jeg har forsøgt at køre et system hvor han får hver 4 timer og det har kørt ok, sådan da. Han får mad mellem 5-6 gange om dagen, er det ok eller for meget?
Han har jo haft problemer med maven, og kiropraktoren siger at det kan tage meget lang tid for deres maver at genoprette balancen i deres tarme, når de har fået penicillin i så tidlig en alder. Men sundhedsplejersken sagde at der sket ikke noget ved det, men han græder stadig meget og har virkelig meget luft i maven, som også luger meget kraftigt. Jeg bruger AVENT flasker med antikolik. Han har heller ikke afføring hver dag, men hver anden, og det ser virkelig ud som om han har ondt i maven når han får sine skrigeture. Er det rigtigt at de kan være lang tid om at komme sig, og kan jeg gøre noget for at hjælpe ham, når han er så ked af det?
Vi går til zoneterapi 2 gang om uge og har gjort det i 3 uger, og har været til kiropraktor 2 gange, da han er lidt skæv i nakke og ved hoften.
Med venlig hilsen
en forvirret 1 gangs mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.