Annonce

Annonce

Svar: Blestop ...


16. juli 2012

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej igen

Det er altid bedst at fjerne bleen hvis det kan ske i et samarbejde og hos jer lyder det som om at jeres dreng har brug for lidt tid. I hvert fald virker det lidt skræmmende på ham, når I fortæller ham at bleen skal af og jeg tænker at det måske ikke er måden ...

For faktisk er det ikke meningen at bleen skal tages af ham. Faktisk skal han have lov til at beholde den på og netop have den tryghed. Det der er meningen er derimod at han skal prøve at tisse på toilettet eller potten. Bleen er der stadig og det er en buskeble, der trækkes op og ned som et par underbukser og så følger I ham på toilettet eller potten.

Toilettiderne kan i første omgang være det første om morgenen og det sidste om aftenen, f.eks. i forbindelse med hans aftenbad. I forbindelse med badet, får han naturligvis bleen af og kan så prøve at sætte sig på toilettet eller potten, hvad han virker mest tryg ved. Om morgenen er bleen sikkert våd og han kan sætte sig på toilet eller potte før han får en tør ble på.

Når han er tryg ved dette, så kan I begynde at indføre lidt flere toilettider i løbet af dagen, så han f.eks. tisser inden I kører eller i forbindelse med et måltid. På de tidspunkter, hvor I andre normalt også skal på toilettet. Og det er vigtigt at det er en helt almindelig ting, som er helt naturlig for alle. I skal derfor ikke spørge ham "skal du tisse?" for så kan I være sikre på at han siger nej og tisser få minutter efter. I skal ...


Annonce

... derimod tage ham i hånden og sige "kom vi skal lige tisse inden vi kører" og så går I ud og tisser - både ham og jer.

Og her roses han for at forsøge. Kommer der ikke noget, så er det helt fint, så var det super godt at han prøvede, kommer der noget så er det selvfølgelig også godt. Og bleen - er den tør, så er det super flot og den kan bruges igen, er den våd, så er det jo godt at han har den på og så får han bare en tør ble. Så han hele tiden oplever at det er en lille succes og dermed kan følge med. Bleen er en succes uanset om den er våd eller tør, våde bukser er altid et nederlag.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Han vil ofte kunne holde sig ca. 3 timer, så på sigt vil det være rigtig godt at hjælpe ham på toilettet med ca. dette interval, netop for at få lidt succes med at han så lykkes at tisse på toilettet :)

Hvis han går helt i baglås og bliver rigtigt ked af det, så er det for tidligt. Så siger I bare til ham at det er helt okay og holder lidt pause og venter til han er klar :) Måske vil han selv begynde at vise interesse for det fordi han oplever andre i børnehaven smide bleen, eller måske fordi han bliver storebror og gerne vil "være stor" og adskille sig fra den lille ny .. børn kan reagere meget forskelligt. Det der er vigtigt er at han ikke føler sig presset for meget og får en dårlig oplevelse med det, han må gerne skubbes lidt og støttes i det, men ikke så meget, at han bliver ulykkelig :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce