Annonce

Annonce

Svar: Mad, seperationsangst og eget værelse


17. juli 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Emmas mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Hvor dejligt at høre at du både har fulgt med på sidelinjen og også har købt flere af mine bøger - tak :)

Det lyder som om at Emma er en rigtig dejlig pige, godt igang med en god og sund udvikling. Det lyder også som om at I har fået skabt nogle rigtig gode rutiner, tryghed og ro omkring hende og læser hende rigtig godt. Dejligt.

Det er meget meget fint at du kan give hende 3-7 hapsere eller udgangspunkt i jeres mad og derefter supplerer med lidt mere skemad i form af grød eller mos. Det er helt fint, - hun har stadig brug for skemaden fordi det sikrer hende ekstra mæthed og også ekstra næringsstoffer. Hun har brug for energiberiget mad og det er lettere at energiberige grød og mos end mad i stykker og lige nu er det helt super, at du supplerer, når hun ikke kan overskue maden med mere bid :)

Hun bliver først 8 måneder i dag - tillykke med det :) og der er tid nok. De fleste børn vil naturligt først i 8-9 måneders alderen begynde at spise mad i stykker og mad med mere og mere bid og de skal stadig i denne alder suppleres med grød eller mos. Så I er fint igang, hun får også mad i hånden, øver sig mundmotorisk, så bibehold den gode rytme og giv det lidt tid :)

Hvis hun er glad for grøntsagsmos eller frugtmos, så kan du med fordel også prøve at bruge dette som smørbart pålæg på brødhapsere. Det kan gøre at hun finder dem lidt mere interessante og dermed også får øvet sig lidt mere i at spise dem, hvorefter du så kan prøve med mere varieret smørbart pålæg :)

Nogle børn reagerer med stor separationsangst i 8-10 måneders alderen, ofte i takt med at de begynder at kravle, men andre børn reagerer ikke så meget i denne alder. Nogle gange kommer deres reaktion først rigtigt, når de begynder i vuggestue eller dagpleje eller når de bliver 13-14 måneder gamle og begynder at gå mere rundt på egen hånd ... Det er helt okay, børn er jo forskellige :)

At hun har svært ved at overgive sig helt til søvnen uden at være i favn, kan godt være et tegn på begyndende separationsfase, men det kan også være fordi hun har lært at falde i søvn på denne måde, - at det er hendes søvnassociation. Det lyder dog som om at I forsøger at putte hende inden hun falder helt i søvn hos jer og det lyder også rigtig fint at det nogle gange lykkes både med og uden flasken i munden, andre gange med "håndspålæggelse" og atter andre gange må hun så op til jer. Prøv at varierer det efter hvad behov hun viser, samtidig med at hun stadig gerne må lære at sove i sin seng, så I holder fast i dette.

Det er nogle gange en løsning at give flasken imens hun ligger i sin seng, så hun ikke oplever det skift der naturligt er mellem at være i favn og derefter blive puttet ned i sengen. Så det kan I ...


Annonce

... også forsøge. Igen er det en god idé at forsøge at fjerne flasken lige der, hvor hun smiler til jer og trille om på siden og sover. Det er også en god idé at elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. I kan evt. komme en lille pude eller et håndklæde ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen eleveres lidt - hun er stadig for lille til en hovedpude :) Hovedgærdet bør eleveres for at forebygge mellemørebetændelse.

Det er meget fint at I forsøger at sidde hos hende, holde hænderne på hende, synge, kærtegne osv. så hun stadig mærker at I er der og på den måde er helt tryg ved at sove. Det er også meget fint at I tager hende op, hvis I fornemmer at det har hun brug for. Nogle gange vil hun måske vise behov for at være i jeres favn, mærke at I er der, for at fornemme at I ikke er forsvundet. Andre gange vil hun have lettere ved at finde ro, ved at I lader hende være i sengen og beroliger hende med jeres hænder og nærhed. Her er I nødt til at være fleksible og det lyder så fint det du fortæller.

I må gerne prøve at lægge hende til at sove på eget værelse. Hun er vant til sin seng, den er genkendelig og tryg for hende og hun skal derfor puttes i sengen, som hun er vant til - sengen flyttes dog til hendes værelse i stedet for soveværelset. Det lyder som en god idé at forsøge dette nu, hvis hun skal starte i dagpleje om ca. 2 måneder. Så er der tid til at få skabt lidt nye rutiner. Det er dog vigtigt at I også her er fleksible, for hvis det viser sig at hun pludselig har ekstra meget behov for jer og brug for jeres nærhed osv. så skal hun naturligvis have den. Men I må meget gerne forsøge eget værelse nu ... :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er meget fint at hun sover sine to lure og hun må meget gerne sove længere formiddagslur end middagslur, hvis hun trives bedst på denne måde. Det behøver I ikke ændre på, lad hende sove som hun viser behov for. Dette kan og vil sandsynligvis ændre sig, netop når hun starter dagpleje, fordi det at starte der vil give hende nye rutiner, vaner og masser af stimuli der skal bearbejdes. Nogle børn reagerer ved at have behov for mere søvn i en periode, andre børn reagerer med at have sværere ved at sove og hvordan det vil være for jeres lille pige, må I se til den tid. Du kan godt ca. 14 dage før hun skal i dagpleje tale med dagplejer om hvordan rytmen er og så forsøge at se om du kan passe en rytme ind, der ligner den rytme, dagplejer gerne vil give hende. Men igen skal I være fleksible, netop fordi hun godt i overgangsperioden kan have brug for at sove anderledes :)

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej og også giver lidt ro med på vejen, det lyder som sagt som om at det går rigtig fint og på den helt rigtige måde hos jer :)

Rigtig god sommer og fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce