Annonce

Annonce

Brev:

Tid til at holde med aftenamning


9. august 2012

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Tid til at holde med aftenamning

Hejsa Helen.

Håber du har haft en rigtig dejlig ferie.

Det er nu tid til at holde med aften amning. Men jeg ved ikke hvordan jeg lige så stille vender min datter af med det, når det handler om EN amning. Det vil jo blive et helt stop fra den ene dag til den anden. Jeg vil også lige fortælle at min datter ikke er klar til det, men det tror jeg aldrig hun bliver. Hun er snart 13 måneder og jeg må sige fra og synes egentlig også at det er på tide. Hun har alle dage været suttekær undtagen med sut eller flaske, som jeg før har fortalt dig om. Hvad skal jeg gøre i stedet?

Vores ritual er et bad, grød, læse historie, synge og derefter bryst. Hun har ikke rigtig taget nogen speciel bamse eller klud til sig. Jeg tror det kommer, da hun er begyndt at kramme bamser, hvilket hun har gjort i et par måneder. Men det hjælper jo ikke meget nu. Det er kun et par uger siden jeg har taget hendes morgen amning fra hende og det holdt hårdt! Hun er meget morgensur og pylret og slår/tjatter mig på brystet som om hun siger at det er det der jeg vil have.

Vi havde et morgen ritual som var at komme ind i sengen til mig og få en tår mælk og ellers hygge 20 min (hvilket var rigtig hyggeligt) inden vi stod op og fik tøj på inden morgenmad. Og der var hun glad. Nu går vi ind i stuen og sidder og hygger ved siden af vores store bamse hund som hun er vild med. Herefter spiser vi morgenmad og derefter vask og tøjpåklædning. Hvis vi for tøj på inden mad er hun simpelthen så ked og pyl og det er ikke hyggeligt og rart at få som start på dagen og slet ikke når vi skal være kort sammen inden hun skal i vuggestuen. Det er hun ved at vende sig til og det går ok nu.

MEN ved SLET ikke hvordan jeg skal tage den aften amning fra hende. Og hvordan hun næsten skal finde ud af at falde i søvn uden den?! Hun er frisk lige til hun finder ud af at nu skal hun have mælk, så kløer øjnene og bliver døsig lige efter amningen.

Vi har prøvet med et glas lunken mælk, men hun drikker 3 slurker og så hygger hun videre. Hun har en seriøs dårlig ...


Annonce

... søvn associasion og det er jo min egen skyld. Men vi har haft en hård start, hvilket du ved fra tidligere breve. Hun har aldrig været god til at falde i søvn, holde sig sovende eller sovet igennem. Vi kan tælle på en hånd de gange hun har sovet igennem. men det går da fremad. Hun er også blevet god til at vågne op og selv falde i søvn igen. Så det bliver også bedre. Men vi skal stadig ind til hende 3-6 gange i løbet af aftenen før hun giver sig hen til søvnen og sover flere timer i streg. Jeg gruer for denne ammestop fordi jeg ved hun bliver så ked og hun ikke vil ane hvad det er hun selv skal, når jeg ikke kan give sut eller klud eller på anden måde hjælpe. Og jeg tror ikke jeg kan gøre det, så det bliver nok min mand. Men jeg er nød til at stoppe, for jeg trænger til at kunne gøre noget om aftenen. Jeg kan ikke forlade hjemmet før hun er puttet.

Er der en blød måde eller er det den kolde tyrker som jeg vil hade? Jeg vil ikke kunne gøre det for hun vil bare blive ked og vil ikke kunne forstå hvad vi skal, men hvad er tegnene når jeg evt. også skal ind i billedet igen. Hvornår ”glemmer” hun det at få bryst?

Hun er meget morkær og det bliver også svært at undvære mig til den sovetid, men jeg tænker det vil være svært i starten for hende hvis det er mig, hvad tænker du? Hun er i vuggestue, som hun er meget glad for, men vil så også gerne hænge på mig resten af dagen.

Hun er lige ved at gå og går meget ved hjælp af os. Kan da gå selv 3-5 skridt selv mellem os men ellers ikke. Hun er også begyndt at spise sin mos og havregrød med ske, mens jeg hjælper. Hun ved hvad hun vil og ikke vil og bliver meget frustreret når noget ikke lykkedes, så tror egentlig hun følger de faser hun skal. Og tænker om der er et sted der ville være nemmest at tage amningen fra hende, men den ene fase tager jo den anden og så er der vuggestuestart, forkølelse, vacc osv i vejen. Så det er jo nærmest umuligt. Vi klare det jo nok ikke uden gråd, men er der en blød måde eller hvad tænker du om det?

Venlig hilsen
en frustreret mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce