Svar: Får vores søn på ca. 20 mdr. søvn nok i løbet af et døgn?
Kære morgentrætte mor og far
Tak for jeres brev og dejligt at høre at I har købt min bog om børn og søvn :) Tak.
Der er ingen tvivl om at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med jeres dreng lige nu og mange børn vil netop omkring 20 måneders alderen have en periode, hvor de har svært ved at overgive sig til søvnen og/eller vågner om natten med gråd, skrig og tydeligt behov for nærhed - nogle gange natteskræk, præcis som I beskriver.
Det er rigtig godt, at jeres dreng er tryg ved at komme i seng. I beskriver en dreng, som umiddelbart falder i søvn, når han puttes. I har ændret lidt på hans puttetidspunkt og det har gjort at I rammer det tidspunkt, hvor han er parat til at sove, hvor søvntoget kommer forbi og han er glad for at komme i seng. Det er rigtig godt, det er altid et godt udgangspunkt for en god søvn.
Det er også rigtig fint at I beroliger og betrygger, når han har sine opvågninger først på natten og her forsøger med så lidt aktivitet som muligt at få ham trygt videre i søvnen. Hvis han har brug for at komme op, skal han naturligvis det, men hvis I kan få ham videre i søvnen ved lidt "håndspålæggelse" og kærtegn, så er det rigtig fint og det må I gerne holde fast ved.
Med hensyn til hans tidlige morgener, så kan disse evt. udskydes lidt ved at tilbyde ham en godnatgrød sen aften. En grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysliggrød kan godt give lidt ekstra mæthed og gøre at han ikke vågner fordi han er sulten - og dermed kan vågen tidspunktet nogle gange rykkes lidt.
Det kan også være en rigtig god idé at opsætte mørklægningsgardiner i hans værelse, så solens morgenstråler holdes lidt ude. Det kan også være med til at gøre at han måske kan sove bare ½ time længere om morgenen. Lys appellerer til vågenhed, hvor mørke appellerer til at skulle sove. Mørklægningsgardiner kan ofte købes billigt i Jysk eller i Ikea.
Og så kan det også være en god idé at stille en lille tallerken med lidt knækbrød, kiks og lidt frugt ved hans seng, sammen med en drypfri kop med vand. Naturligvis skal I sikre ...
... jer at han ikke kan få maden galt i halsen, men nogle gange kan man faktisk godt - med den alder jeres dreng har - sikre ham lidt mad og lidt at drikke, hvorefter han så vil falde til ro og sove videre. Det kan være et forsøg værd og med en drypfri kop er i sikre på at vandet ikke havner i sengen ...
Det vil også være en rigtig god idé at tale dagen igennem med ham, fordi I derved får sat ord på nogle af de oplevelser han har haft, så han får bearbejdet lidt af det tankemylder han har og dermed måske får minimere antallet af drømme. Det betyder at I kan sætte ord på de ting der er sket f.eks. "i morges da du stod på, fik du havregrød, mmm det smager godt", "så kørte vi i dagpleje, hvor du legede med ..", "så faldt ud og slog hul på knæet, AV det gjorde ondt", "men så fik du plaster på og så var det godt igen" - og så kikker i på plasteret og mindes den situation og får den derved bearbejdet ...
De fleste børn vil i jeres drengs alder trives fint med kun en lur dagligt og det er rigtig godt at han også om dagen virker tilfreds med at blive puttet. Det er også meget fint at dagplejer kikker til ham og at I nogle gange triller ham lidt, når han har en let opvågning og på den måde holder ham sovende lidt længere, for han har brug for den søvn.
At han lige nu sover mindre end gennemsnittet er okay, så længe han virker til at trives, er glad, udvikler sig godt og har masser af overskud til at møde verden og alle dagens udfordringer. Og det lyder som om at han er en dreng der er igang med en sund og fin udvikling. De fleste børn vil i hans alder sove ca. 13 ½ time i døgnet, nogle lidt mindre og andre lidt mere. Og selvom han nogle dage kun sover måske 12 timer og dermed sover en del mindre end gennemsnittet, så er det okay i en periode. I gør jo hvad I kan for at sikre ham en god søvn og sikre at muligheden er der og forhindre at han vågner kan være svært og kræve at han kan sove på kommando er urealistisk.
Jeg håber at ovenstående giver lidt ekstra idéer til hvordan I kan komme videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

