Annonce

Annonce

Svar: Grød hvornår det 3. måltid?


10. august 2012

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder som om at din datter er kommet rigtig godt igang med skemaden og er glad for både grød og grøntsagsmos. Det er rigtig godt.

Det er dog stadig vigtigt at hun får mælk nok og derfor anbefaler jeg ikke at du erstatter en flaske med skemad - hun har brug for begge dele. Det handler både om at sikre hende mælk og de næringsstoffer, som mælken giver hende. Men det handler også om at sikre hende væske nok. Hun er stadig for lille til at kunne drikke væske nok af en kop og flaskerne er derfor meget vigtige.

Den plan du har sendt mig indeholder umiddelbart kun 3 flasker - tidlig morgen kl 06 hvor hun drikker 170 ml. Kl 14 efter middagsluren, hvor hun får 160 ml og så en flaske at blive puttet på kl ca 20 - får hun ikke flere flasker end dette? De fleste børn har i din datters alder fortsat brug for 6 flasker i døgnet - tidlig morgen, inden formiddagslur, inden middagslur, eftermiddag, aften og sen aften - mange har også behov for en flaske midt nat. De fleste børn vil have brug for 1000 ml mælk i døgnet og hvis din datter får 3 flasker a ca 170 ml så får hun samlet 510 ml altså halvdelen af hvad hun måske bør drikke .. selvom hun drikker vand af kop, så vil det højst sandsynligt ikke være nok til at dække hendes behov .. måske får hun flere flasker i løbet af natten, som jeg bare ikke kan se af din plan? :)

Jeg anbefaler at børn får skemad, når de vågner og får flaske inden de skal sove. Og det er som udgangspunkt bedre at give lidt mindre skemad, så man sikrer at behovet for mælk også dækkes. Det er således bedre at give ½-¾ dl skemad og derefter give mælk end at give 1-1 ½ dl. skemad og barnet så afviser sin flaske.

De ...


Annonce

... fleste børn vil være parat til det 3. skemåltid, når de er 6 måneder gamle og her vil man ofte starte med morgenmad, så de får grød om morgenen, grøntsagsmos eller grød til frokost og grøntsager om aftenen. Hvis du skønner at din datter allerede nu kan have glæde af at få tre skemåltider, så må du gerne give hende dette - dog ikke så du erstatter hendes mælkebehov, hun skal stadig have mælk nok.

Mit forslag med 3 små skemåltider og flaske - lavet ud fra dine angivne tider - vil se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske

Morgen 7.30: Tilbydes ½ dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Puttes til første lur

Formiddag: Flaske - da hun sover en lang lur, vil jeg formode at hun vil være tørstig og have brug for sin flaske, når hun vågner - derfor starte med flaske her

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos max 1 dl, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til middagslur - normalt ville jeg anbefale flaske her, men da hun sover meget lang formiddagslur, så er det okay at gøre omvendt. Hendes middagslur vil sandsynligvis så være kortere, men det er okay, når hun sover så lang en lur om formiddagen. Mange børn sover f.eks. kun 1 time om formiddagen og sover så 2-2½ time til middag

kl 14 får en flaske, som nu, leger og sover sin 3. lur kl 16.30-17

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske og sover måske til næste morgen uden yderligere mælk eller har måske brug for yderligere en flaske midt nat ...

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad", hvori du kan læse uddybende om børn, mad, væskebehov osv. finde opskrifter, idéer og inspiration, madplaner til alle aldre 4-18 måneder osv.

Fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce