Brev:
Opstart på skemad
Kære Helen
Jeg har nogle spørgsmål ang. opstart på skemad som jeg håber du kan hjælpe med.
Jeg havde egentlig håbet og regnet med at skulle fuldamme til min lille datter blev i nærheden af 6 mdr. men da hun har refluks anbefalede sundhedsplejersken, at vi begyndte lidt før hun blev 4 mdr. Hun blev hurtigt meget interesseret, åbner munden for skeen og næsten kaster sig frem mod den og hun følger meget nysgerrigt med når vi spiser og drikker og er også meget interesseret i at drikke vand af kop. Inden vi startede på skemaden havde hun i 3 uger haft ammestrejke og i et par uger tynd mave (vi fandt senere ud af, at hun havde rotavirus) og var derfor gået et par vækstkurver ned, så derfor gik vi hurtigt frem til to måltider om dagen, da hun hellere ville spise skemad end ammes.
Hun er nu næsten 5 mdr. og har fået sine gode tykke kinder og lår igen. Amningen er igen uproblematisk og hun får derud over grød efter sin formiddagslur og mos efter sin eftermiddagslur. Men jeg er lidt i tvivl om, hvordan vi skal gå frem, så håber du kan hjælpe med følgende spørgsmål:
1) Hvordan og hvor hurtigt synes du, vi skal gå frem mht antal af måltider og introduktion af forskellige fødevarer. Jeg vil egentlig helst udsætte det tredje måltid mv. men kan man risikere at misse det ”vindue” der er hvor hun er meget nysgerrig og interesseret i maden og drikke?
2) Jeg tilbyder hende stadig mælk fra bryst når hun vågner og inden hun skal putte samt efter hun har spist, da jeg synes, at modermælken stadig skal være hende primære ernæring, men er der nogen ulemper ved at amme hende så ofte? Hun har siden hun var nyfødt gerne ville ammes meget ofte (og vokset meget hurtigt), så det er mindre nu end det ...
... har været, og selvom jeg ammer hende også når hun vågner (hvor hun som regel bare tager en lille tår) vil hun gerne spise skemaden.
3) Hun er glad for at drikke vand af kop efter skemaden og kan nogen gange drikke flere (små snapseglas) i streg. Kan hun drikke for meget vand? Eller bør jeg også tilbyde hende vand mellem måltiderne, når hun nu virker interesseret?
4) Er det vigtigt altid at give måltiderne på samme tidspunkt eller kan man godt enkelte dage fx give det om morgenen i stedet for om formiddagen? For hun bliver som regel så ked af det når hun skal have skiftet tøj bagefter og det er særligt hvis vi ikke er hjemme (hun er generelt ikke så glad for at være andre steder)?
5) Hun har spist næsten alt, hvad jeg har lavet til hende, men naturligt nok med forskellig appetit/interesse. Nogen gange bare et par skefulde andre gange 10-15. Kan hun spise for meget af ny mad?
6) Jeg lider af kronisk migræne, men har haft det meget bedre, mens jeg har fuldammet. Jeg vil derfor rigtig gerne fastholde den påvirkning af kroppen så længe som mulig og ammer derfor lidt ud hver dag, som minimum det der skal bruges til grøden/mosen. Har du noget bud på, hvor ofte og hvor meget man skal amme ud for at give samme påvirkning af kroppen, som når man fuldammer?
7) Hvor længe må man gemme grød og mos i køleskabet og er det ok at give det samme nogen dage i træk? Man skal vel vente med at blande modermælken i til lige inden hun skal have det?
8) Kan man godt have hjemmelavet grød/mos med selvom det jo så ikke er på køl?
9) Skal man fortsat sterilisere/koge de ting man bruger til maden og til at amme ud eller er almindelig opvask nok?
På forhånd tak for hjælpen!
Venlig hilsen
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.