Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke lave stort på toilettet


11. august 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Rigtig mange børn bliver renlige med vandladning før afføring og rigtig mange børn bliver også renlige om dagen, før de er det om natten. Mange børn ser afføring som en del af dem selv og de har rigtig svært ved at give slip og få afføringen ud. Det er en underlig fornemmelse at skulle af med afføringen og de har derfor en barriere mod at aflevere afføring på toilettet, hvor de føler at en del af dem selv bliver skyllet væk ... Nogle børn har derfor lettere ved det på en potte ...

At blive renlig er også en proces. Det tager tid og det er altafgørende at man samarbejder omkring det. Barnet skal både være mentalt og fysiologisk parat og der er brug for meget forståelse, støtte og guidning i det at hjælpe til renlighed. Det er desværre ikke som en maskine, hvor man kan prøve først den ene knap og så den næste og hvis den ikke virker, så den tredje knap - det er en proces, hvor I er nødt til at give det tid.

Der er ingen tvivl om at jeres dreng er helt klar over, at I ikke bryder jer om at han har afføring i sit tøj. Der har været så stor fokus på det og I har forsøgt så mange ting, at han er udmærket klar over at det her har stor betydning for jer. Og det har han naturligt med sig i bagagen nu. Det gør det ikke lettere for ham, for der er meget stor risiko for at han føler sig forkert. Han føler sig ikke god nok, føler ikke at han er den store dreng, som I forventer han skal være og et eller andet sted, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at han måske er nået dertil, hvor han tænker at "så er det også ligemeget - jeg kan jo ikke gøre det godt nok alligevel ..." - Kan du følge mig? :)

Mit forslag er at I starter forfra på den måde at han for det første skal opleve lidt ro omkring renlighedstræningen. Han skal ikke på toilettet hvert 15 minut, men skal have helt almindelige toilettider (ca hver 3. time) - det første når han står op om morgenen og det sidste inden han går i seng. Han skal på toilettet i forbindelse med måltider og før han f.eks. løber ud for at lege eller før I kører af sted i bilen. Det skal komme som noget helt naturligt, som en helt naturlig ...


Annonce

... regel der gælder for både børn og voksne "kom vi skal lige ud på toilettet inden vi kører" og det gør I så.

Når han sidder på toilettet så prøv at opfordre ham ti at slå en prut, opfordre ham til at presse. Prøv at få ham til at vippe overkroppen lidt frem og tilbage, så han på den måde også hjælper afføringen frem og ud. Betryg ham i at det er helt okay og brug lidt tid på toilettet. Vis ham at der er tid nok. Sørg for at han ikke hænger i armene, når han sidder på toilettet, men kan sidde og slappe af, brug gerne også en fodstøtte. Det er vigtigt at han ikke sidder og spænder, så afføringen kan komme ud. Brug evt. en potte i en periode, hvis det kan gøre ham mere tryg - tal med ham om det.

I det hele taget er det meget vigtigt at I taler om det og at det foregår i et samarbejde og jeg vil her foreslå jer at I læser bøger om afføring og om hvordan kroppen fungerer.Dette for at han får så naturligt et forhold til det som muligt. Det kan være bøger der handler om maden vi spiser og hvordan den bliver til tis og afføring, hvordan den kommer igennem munden, videre ned i maven og i tarmene osv. ligesom I kan læse bøger om afføring.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Nogle bogforslag kunne f.eks. være:
"Gæt en lort" af Sebastian Klein
"Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved"
"Hvem har pruttet i Lasse-Leifs bukser?" af Mette Finderrup
"Skal - skal ikke" af Birde Poulsen
"Den store bæ-fest" af Alex Shulman
"Frisør, frisør, min rumpe den klør" af Cathrine Schwartz
"Må jeg kikke i din ble?" af Guido van Genechten, på danske ved Ulrik T. Skafte.
"Min store bog om kroppen" af Susanna Hartman

Det er vigtigt at I taler med ham om at I gerne vil hjælpe ham og at I sammen vil finde ud af det. Det er vigtigt at I forklarer ham at det ikke er hans skyld, men at han har en tarm, som nogle gange driller - og drille må man jo ikke, så derfor er I nødt til at hjælpe den på vej. Og så lave lidt aftaler med ham om, hvordan I kan hjælpe hinanden. Det er vigtigt at han føler at I ser ham og hjælper ham og ikke kræver en masse, som han ikke kan håndterer, så han ikke føler sig god nok.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce