Svar: Hiver i de andre børn
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt at din dreng i en alder af 13 månder hiver i de andre børn. Han gør det ikke for at være ond eller for at genere dem, men gør det, fordi han naturligt finder dem interessante og gerne vil dem. Men han har stadig ikke lært at styre sine bevægelser helt og har ingen fornemmelse for, hvad andre synes er rart eller ikke rart. De andre børn er også så små, at de ikke forstår hvad han vil og ikke kan forholde sig til hans reaktioner og derfor går det nogle gange galt.
Nogle gange tager han måske fat i deres tøj, fordi det er let at få fat i, eller griber ud efter deres hår, fordi det ser spændende ud. Andre gange stikker han fingrene i deres øjne eller prøver at røre ved deres næse eller mund - og de synes naturligt ikke om det - men det ved han jo ikke :)
Når han vil have fat i dig, så gør han ofte det samme, hiver sig måske op ved dit bukseben og bruger dig som en støtte, når han gerne vil stå - og det gør han så også ved de andre børn, men de kan ikke støtte ham, de er så små at de naturligt vælter - og igen, det ved han ikke :) Ligesom de ikke ved, at han blot forsøger at rejse sig op ...
Når han vil kærtegne eller viser glæde ved at ville kysse, kramme og knuse, så vil disse kærtegn ofte kamme over og blive til slag eller til at han river eller bider i stedet. Han har endnu ikke lært at styre sin motorik og kommer derfor naturligt til at slå i stedet for at kærtegne. Nogle gange vil børn i denne alder også ...
... bide, - ikke for at gøre ondt, men mere som en slags "jeg elsker dig så højt, at jeg kunne spise dig" og bedst som man sidder og kysser og krammer, så får man et tandsæt i kinden, skulderen eller i låret - det sker overfor dig, men det kan også ske overfor andre børn og det er helt naturligt.
Det er naturligvis vigtigt at du er der og hjælper ham, så han ikke kommer til at gøre de andre børn ondt. Det er vigtigt at du guider ham og ikke skælder ham ud, men f.eks. siger "ikke slå, ae, ae, ae" og viser ham hvordan man kan ae en anden med rolige bevægelser. Når du kan se at han er ved at bruge et andet barn som støtte og f.eks. vil rejse sig op, så må du gribe ind og give ham en støttende hånd, så han ikke får væltet det andet barn osv.
Nogle gange kan han naturligvis også blive frustreret over de andre børn og at du f.eks. har ekstra meget kontakt med dem - han vil ses af dig, du er hans mor. Derfor kan det være rigtig godt at du, når mødregruppen kommer, er ekstra meget på din dreng, har ham på skødet, eller på armen og lige lader ham mærke dig og får de andre ind af døren stille og roligt - så han fornemmer at du stadig er der 100 % for ham :)
Håber du kan bruge dette lidt videre og så vil jeg også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", hvori jeg beskriver små børns følelser og behov og hvorfor de nogle gange handler på en måde, som vi ikke altid helt forstår. Den går op til 3 år så den kan du stadig sagtens have stor glæde af :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

