Svar: Amme uro

---

Kære Cherie

Tillykke med lillesøster :) Og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen:)

Mange forældre vil, når barnet er mellem 4-6 uger ofte opleve en lidt urolig periode, hvilket kan skyldes flere ting og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig. Du kan også med fordel læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", hvor jeg uge for uge og måned for måned beskriver det lille barn, følelser, behov, milepæle osv. :)

Jeres lille pige vil naturligt nu være lidt mere vågen end tidligere, hun følger lidt mere med, ser lidt længere, begynder at fornemme farver og former og modtager derfor flere stimuli end tidligere. Det giver ofte lidt ekstra uro og gråd sidst på dagen.

Hun græder af flere årsager og ofte må man gætte sig lidt frem - er det fordi hun er sulten, måske skal hun have skiftet ble, måske har hun ondt i maven, måske keder hun sig, måske vil hun bare gerne have tryghed og ligge hos jer, holdes om eller har brug for at I går rundt med hende og vugger hende eller ... mulighederne er mange. I kan ikke gøre noget forkert, prøv at gøre det, som I fornemmer virker og giv hende al den nærhed, fysiske kontakt og tryghed I overhovedet kan :)

Hun er så lille at hun ikke er i stand til at lukke lyde ude, hun hører ligesom alt hvad der foregår omkring hende. Hvis du hører radio, så hører du f.eks. et stykke musik, som du synger med på, så kommer der noget du lukker af for, så er der noget i radioavisen der fænger din interesse og du lytter igen og så hører du igen ikke det næste ... Den evne har spædbørn ikke - de hører det hele og kan dermed ikke lukke lyde ude.

Det betyder lillepigen let bliver overstimuleret, hvis I f.eks. har radio eller fjernsyn kørende hele dagen eller generelt er ude, har gæster, handler osv. Det er derfor en god idé at være opmærksom på at skærme hende lidt i løbet af dagen, så hun ikke får alt for mange stimuli - uden naturligvis at fjerne alt, man skal ikke liste rundt :)

Hun kender dine lyde, din varme, din vejrtrækning, din stemme, dit hjerte osv. fra tiden i livmoderen og hun føler sig naturligt tryg når hun ligger i din favn. Det minder om den tid hun lå i din mave og hun sover bedre, når hun kan høre dig og mærke dig helt tæt på. Det er helt naturligt for hendes alder. Men nogle gange kan det faktisk også forvirre hende at ligge hos dig, fordi du dufter af mælk og hun kan endnu ikke skelne mor-mælk-bryst. For hende er i "et hele", I smelter sammen. Derfor kan det nogle gange give mere ro at være hos far. Han har samme rolige vejrtrækning, varme, nærhed osv. men han dufter ikke af mælk. Så nogle gange, så kan det være fint at lade far tage over ...

---

---

... :)

Og ja, så er der jo det med amningen. Nogle gange kan hun ikke koncentrere sig fordi der sker for meget omkring hende og det kan være en god idé at du går afsides med hende, f.eks. lægger dig med hende og ammer hende i din seng i soveværelset. Det kan hjælpe hende til bedre at finde roen og finde ud af at spise.

Nogle gange så frustreres hun måske af at mælken løber for hurtigt, måske har du en hurtig nedløbsrefleks og har hun diet kortvarigt og mælken strømmer, så bliver hun irriteret, slipper og græder. Det kan her nogle gange være en god idé at lade mælken sprøjte (den første mælk er vandholdig og det er okay), tørre brystet af med en stofble og så lægge hende til igen. Det kan nogle gange være en god idé at lægge hende til i en anden ammestilling, fordi hun så har fat på brystet på en anden måde, stimulerer og tømmer brystet anderledes.

---

---

Nogle gange kan hun også frustreres over at mælken ikke løber hurtigt nok. Hun skal arbejde lidt ekstra, die og have tålmodighed til at vente på at mælken begynder at løbe. Det er her vigtigt at du slapper af, jo mere roligt du kan tage det, tænke på at mælken skal igang, måske kan du drikke lidt vand selv undervejs, jo lettere flyder mælken. Nogle gange kan det også være en god idé at stimulere brystet lidt før du lægger til, så du får sat gang i nedløbsrefleksen og mælken derfor er der med det samme, når hun dier.

Og så skal du også være opmærksom på, hvor du har dine hænder, når du lægger hende til brystet. Prøv at lægge mærke til om du holder dine hænder på hendes baghoved? Hvis du gør det, så kan det nogle gange virke som et pres og hun kan blive meget irriteret over dette. Det kan nogle gange gøre at hun bliver som en "flitsbue" og skyder sig væk fra brystet. Prøv derfor at støtte hendes hoved i nakken og ikke på selve baghovedet, så fjernes presset. Prøv at amme hende liggende, så fjernes presset og brug også en ammepude, når du sidder og ammer, så hun får støtte af puden og dermed ikke føler sig presset.

Tjek hendes mund, for at se om hun har trøske - svamp i munden. Det kan være en forklaring. Det kan svie og gøre ondt og kan være årsagen til at hun pludselig vægrer sig mod at tage brystet. Hvis hun har svamp i munden skal I begge behandles, det betyder at du også skal have salve/gel til dine brystvorter, ellers kan I blive ved med at smitte hinanden. Du kan godt have svamp i brystet uden at du behøver at have symptomer og skal derfor behandles alligvel.

Det kan være lidt forklaringer på hvad der sker hos jer ... Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende og glæder mig til at følge jeres lille familie igen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---