Svar: Nu er søvnen helt tosset
Kære Linda
Tak for dit brev :)
Der kan sagtens være tale om en periode lige nu. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din datter og det er meget normalt at børn netop i 8-10 måneders alderen både protesterer over at skulle sove og også sover kortvarigt.
Det handler ofte om at de oplever verden meget bevidst og gerne vil følge med i det hele. Det kan næsten virke som om at de ikke vil eller ikke kan overgive sig til søvnen, fordi der er så meget, der er langt mere spændende - de vil ikke gå glip af noget.
Det vil være rigtig godt at forsøge at arbejde på en nogenlunde fast rytme. Det vil sige fast stå op tidspunkt om morgenen og også faste spise og sove tider i løbet af dagen. Det er vigtigt at du aktiverer din datter rigtig godt både fysisk og mentalt, så hun er træt og parat til at sove, når hun bliver puttet. Og det er vigtig at du også giver hende mad nok.
Mange børn vil i denne alder rigtig gerne spise selv og det skal hun også have lov til, men hun har stadig brug for at du mader hende med lidt grød og mos, så hun bliver fyldt lidt ekstra op, så prøv om du kan få lov til dette ... :)
Nogle gange kan det være en god idé at putte hende lidt senere end du umiddelbart gør lige nu og mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør og ost, frisk frugt i hånden og suppleres også med frugtmos (evt. jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30 (altså ikke en morgenlur, men nu en formiddagslur) og sover her måske kun 30-45 minutter
Frokost ...
... 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskellige pålæg og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Tilbydes flaske og puttes til middagslur 13.30. Lad hende evt. sidde op i barnevognen, blive fyldt op med indtryk og put hende først, når hun tydeligt er parat til at sove
Eftermiddag 16-16.30: ½ bolle med smør og ost, tilbydes også her en lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, kartofler, grøntsager, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Godnatgrød - lavet med mme, vand af kop
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig
Hvis du kan flytte lidt på rytmen, så hun sover lidt senere dagen igennem så kan det ofte hjælpe hende til at sove længere og bedre. Samtidig kan du forhindre at hun sover eftermiddagslur, hvilket kan være vigtigt, fordi det kan gøre at hun har opvågninger om natten - når det er sagt, så fortæller du dog at hun lige nu sover om natten, trods sin 3. lur og hvis du skønner at hun har brug for 3 mindre lure i stedet for to længere, og at hun trives på denne måde, så er det naturligvis også godt. Man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget der fungerer ...:)
Håber du kan bruge ovenstående videre, og har fået lidt idé til hvad der sker hos jer og hvordan du kan komme videre - og om I skal afvente og se tiden an. Det afhænger helt af, hvordan du synes hun trives lige nu ...
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.

