Brev:
Sovevaner
Hej Helen,
Vi har en dejlig pige på 20 mdr og jeg har læst rigtig mange af dine råd til andre medlemmer, så tak for det :-).
Men nu har vi brug for et godt råd ang. sovevaner.
Min mand bor og arbejder i udlandet og pendler til os i weekenden, så han kan ikke hjælpe så meget om natten.
Jeg ammede indtil hun var 1 år gammel, og da blev hun ammet i søvn om aftenen og hver gang hun vågnede om natten. Så blev vi efter råd fra vores egen sundhedsplejerske til sidst nødt til at tage en kold tyrker, da hun ikke ville spise i dagplejen men ventede til jeg hentede hende om eftermiddagen. Det gik på en enkelt nat, og siden har hun spist fint.
Men det skabte nogle nye sovevaner, som vi stadig hænger fast i. Den nat, jeg stoppede amningen, måtte jeg til sidst tage hende over til mig og hun faldt så i søvn liggende på min mave. Så fulgte en periode, hvor jeg sad med hende, til hun faldt i søvn, og så lagde hende i hendes egen seng. Det måtte jeg så gentage, når hun vågnede om natten.
På et tidspunkt havde hun en kort periode på ca. en uge, hvor hun sov igennem natten, men det sluttede hurtigt.
Efter et par måneder kunne jeg ikke længere lægge hende i egen seng uden at hun vågnede og begyndte at græde. For at jeg skulle få lidt søvn købte vi to madrasser, som nu ligger ved siden af hinanden på gulvet i børneværelset. Jeg lægger mig så med hende om aftenen, og indtil for et par uger siden faldt hun hurtigt i søvn der, når hun blev puttet 7-halv 8. Desværre vil hun kun falde i søvn, hvis hun må ligge med hovedet på min mave, og det gælder også, når hun vågner om natten. Så jeg løber meget frem og tilbage mellem soveværelserne.
Den sidste måned er hun begyndt at blive meget svær at få til at sove, og det tager gerne til kl 21 før hun ...
... falder i søvn. Hun løber rundt i værelset og leger og bliver meget sur og fysisk aggressiv, hver gang jeg prøver at lægge hende ned. Det kompliceres selvfølgelig af, at hun ikke er lukket inde i en seng, kun i værelset. På et tidspunkt kommer hun så selv og lægger sig til at sove. Hun vågner nu ca. hver time, hvis jeg ikke sover inde hos hende.
Det skal lige siges, at hun udvikler sig meget lige nu, hun er pludselig meget mere bevidst om, hvad der foregår omkring hende og lyde, hun hører. Sprogligt går det også pludselig stærkt.
Middagsluren er helt uproblematisk, i dagplejen bliver hun puttet i barnevogn kl 12 og sover halvanden til to timer, og jeg putter hende på madrassen (nogle gange går det også i hendes egen seng) uden problemer. Hun ligger ikke på min mave om dagen.
Hun er en vældig glad og aktiv pige om dagen, og falder nemt til hos de forskellige dagplejemødre, når hendes egen er på ferie. Fra dag 1 kan de putte hende til middagslur uden problemer.
Men vi har efterhånden brug for, at jeg ikke skal ligge på ryggen med hende på min mave den halve nat, og at vi ind imellem kan have andre til at putte hende, hvis jeg skal noget om aftenen eller er væk et par dage. Så vi håber, du har et godt råd. Hun er ikke til sut og først for nylig har hun vist interesse i tøjdyr, hun kan dog ikke helt finde ud af, hvordan hun skal holde dem, når hun skal ligge og sove, de kommer ligesom lidt i vejen.
Vores sundhedsplejerske har flere gange rådet os til endnu en kold tyrker, hvor vi putter hende i egen seng. Vi har prøvet to gange, men hun bliver totalt hysterisk, mere stresset og ked af det end gal, har jeg indtryk af. Efter halvanden time har vi givet op. Skal vi bare holde ud og lade hende græde?
Venlig hilsen
Endnu en træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire