Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner


16. august 2012

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der er hos jer flere ting der spiller ind og der er, som jeg ser det, også flere løsninger. Jeg vil gerne dele mine tanker med dig og så kan du selv prøve at vurdere, hvad du tror, der vil fungere bedst hos jer.

Der er ingen tvivl om at jeres datter er en pige der har brug for meget tryghed. Det som gør hende mest tryg er, når hun kan ligge på din mave, når hun kan mærke dig helt tæt på, høre dit hjerte, din vejrtrækning osv. Hun "kryber næsten tilbage i dig" kan man sige, når hun sover på dig ...

Der er heller ikke tvivl om at hun lige nu gennemgår en stor udvikling. Og netop i 1820 måneders alderen oplever mange forældre en periode, hvor barnet begynder at sove dårligere. Hun har svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne og hun har også svært ved at sove roligt, når hun først er faldet i søvn. Mange børn vil i denne alder vågne op grædende, nogle gange vågne med skrig om natten og have rigtig svært ved at sove og også have brug for at sove sammen med mor og/eller far i en periode. De er ekstra tryghedssøgende netop nu.

Det handler om den store udvikling de går igennem. De oplever verden noget større nu, har begyndende fare-fornemmelse. De møder modstand i løbet af dagen - både fra andre børn, der tager legetøj fra dem, skubber, nogle gange bider. Voksne stiller flere krav, de bliver holdt fast i og skal holde i hånden, når man går ved vejen, der bliver sagt mere "nej!" i løbet af dagen osv. Jers datter oplever også at falde, slå sig, oplever at klatre op og ikke selv mestre at kunne komme ned ... Alt sammen meget stort og voldsomt og derfor svært at sove.

Det er naturligvis vigtigt at du anerkender at hun lige nu har brug for ekstra tryghed og nærhed, brug for at mærke dig, vide at du er der, ikke forsvinder fra hende. Og derfor er det vigtigt at du prioriterer at være hos hende, når hun skal sove, så hun er så tryg som muligt. Når børn klynger sig til deres forældre for at kunne falde i søvn, så er de inde i en periode, hvor de har brug for dette og kun ved at give dem den nærhed de beder om, får man dem til at slappe af og sove trygt. Det giver på sigt langt bedre søvnvaner end hvis man går og lader dem græde sig i søvn.

Som jeg læser dit brev, så er det hos jer lige nu sådan at din datter falder i søvn på to madrasser på gulvet i børneværelset, sammen med dig. Du kan fortsat godt putte hende her, for på den måde kan du være hos hende, give hende fysisk kontakt og nærhed. Jeg vil her dog anbefale at du prøver at skabe lidt regler for hvordan I putter på madrassen. Du kunne ...


Annonce

... f.eks. sætte dig op og holde dig halvt siddende/halvt liggende imens hun så er ved siden af dig og så læse lidt for hende. Du må gerne give hende lidt små kommadoer som "læg dig ned skat" og holde fast i at du først læser, når hun lægger sig, så du på den måde markerer at det er sådan det er nu. Hvis du skal være der og der skal læses historie, så er konceptet sådan at hun ligger sig stille ved siden af dig.

Det kan godt være at du i en periode skal prøve at putte hende en lille smule senere end nu for at være sikker på at hun er træt nok og klar til at sove. Du kan med fordel også starte aftenen med et bad, som gerne må ligge 1-1.5 time før puttetid, for at have effekt. Du kan også prøve med lidt massage, hvor du hjælper hende til at slappe af i kroppen - det kan godt foregå på madrassen, hvorefter du så sætter dig og læser. Du kan også give hende en godnatgrød efter badet og før I går ind på madrasserne, så du er sikker på at hun har "ro i maven" :)

Du kan også vælge at sige at det er puttetid i egen seng igen, fordi hun der vil kunne finde ro, netop fordi hun ikke har muligheden for at rende rundt hele tiden. Og du kan her vælge at bruge det, jeg kalder for strygetøj metoden, som går ud på at du stiller dig og laver noget praktisk som at stryge tøj eller lægge tøj sammen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal stadig starte med aftenbad, godnatgrød, sætte dig hos hende og læse for hende, synge en sang, holde lidt i hånden osv. og derefter kan du så stille dig på værelset eller lige uden for døren og lave praktiske ting. Det er vigtigt at du står så hun kan se dig og så I kan tale lidt sammen. Du kan betrygge hende ved hele tiden at fortælle at du er der og samtidig holde fast i at det er sovetid nu "jeg er lige her skat, nat-nat" eller lignende. Du kan gå lidt frem og tilbage mellem hende og strygetøjet, så hun hele tiden mærker og betrygges i at du er der, men samtidig også ser at der ikke er noget spændene at lave nu, du har kendelige ting at tage dig til.

Du kan med fordel købe klippet med Smilla, fra min dvd "sådan sover dit barn". Det koster 35 kroner og hedder "stryge tøj metoden".

Du kan også vælge at lade hende sove i soveværelset, evt. stille en seng ekstra ind ved siden af forældresengen, som hun så sover på. Du kan på den måde ligge i din egen seng og stadig give hende en hånd at holde i og lade hende mærke at du er der, når hun vågner og har brug for dig om natten. Så du holder fast i at hun godt kan sove lidt på afstand af dig, men stadig tæt nok på til at du kan give hende den nærhed, de kærtegn osv. som hun har behov for ...

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce