Svar: Aftensmaden er et mareridt!
Kære Rikke
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende. Det giver naturligt en meget negativ stemning ved aftenbordet og det aften efter aften, når jeres dreng sidder og stikker til maden og erklærer at det kan han ikke lide ...
Der er dog to ting du er nødt til at holde fast i:
1. Du har en dreng der rent faktisk spiser. Han kan godt lide visse fødevarer og der er ingen tvivl om at han hellere spiser kold en varm mad
2. Han trives. Han vokser som han skal, lyder til at indtage føde og næring nok til at have energi til at udvikle sig, undersøge verden, bruge sig selv både motorisk og mentalt.
Derfor er du nødt til at tage det roligt. Du kan ikke tvinge ham til at spise og det er bestemt ikke nogen god idé at forsøge.
Jeg har flere råd til dig, men det første handler om at du skal sørge for at der altid er mindst en ting, som han kan lide. Det kan være brød, pølser, pasta eller hvad I nu får. Og du må gerne give ham rugbrød til aftensmad, kogte kolde pastaskruer eller hvad det nu er som han er tryg ved og gerne vil spise. Og ja - her skal du lade ham spise det, som han vil. Altid en tryg fødevare på tallerkenen og så lad ham gå igang med det, så han forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart. Jo mere tryg du kan gøre ham ved at tilbyde mad han gerne vil have, jo større sandsynlighed er der for at han på et tidspunkt vil smage på noget af det andet.
Giv ham grøntsager, kolde frikadeller osv. til frokost som supplement til den mad han spiser der og godt kan lide. Så det ikke kun er om aftenen at han tilbydes disse ting. Brug det også som "før aftensmad" og prøv så at lade være med at bekymre dig, hvis han om aftenen kun spiser flutes eller pasta. Har han fået grøntsager, kød osv. på en anden måde i løbet af dagen, så er det helt fint. Og de aftener, hvor du ved at I skal have thailandsk mad som han under ingen omstændigheder vil røre så server rugbrød for ham eller andet, som du ved at han vil spise - uden at gøre noget nummer ud af det. Det der er vigtigt er at du sørger for at det han tilbydes er okay - og rugbrød eller kold mad kan være ligeså sundt som varm mad.
Det er fint at inddrage ham i spisningen, så han er med til at lave mad, med til at dække bord osv. så I på den måde lærer ham at det med maden og det at I spiser sammen om aftenen er vigtigt. Det er noget ...
... I prioriterer, det betyder noget for jer og det skal være hyggeligt.
Flyt ham væk fra bordenden, så han ikke sidder og troner for enden af bordet med mor og far ved hver sin side. Det giver naturligt ekstra opmærksomhed at sidde der og han ved godt at når han lukker munden og skubber maden væk, så gør det noget ved jer. Giv ham derfor madro. Og udnyt tiden før aftensmaden til at lade ham sidde lidt for sig selv, med en tallerken med lidt forskelligt grønt ...
Prøv at lade ham "drikke grøntsager". Lav smoothies hvor du blander forskellige grøntsager med frugt og på den måde får lidt ekstra variation i ham. Kom evt. lidt A38 i som kan neutralisere syren lidt og dermed gøre det sundere og giv det ikke flere gange dagligt og heller ikke over længere tid - af hensyn til hans tænder. Men medtænk muligheden :)
Bag forskellige grøntsager ind i brød så han også på den måde vænner sig til at få mere variation og finder ud af at der godt kan være små orange stykker gulerod, små grønne strimler spinat osv. i boller - og de smager stadig godt. Kom kun ganske lidt i til at starte med og øg mængden i takt med at han bliver mere tryg ved det.
Brug ikke usunde fødevarer som belønning for at spise den sunde mad. Sig aldrig "hvis du spiser dine grøntsager, så får du is bagefter" eller lignende. Det er med til at inddele maden i klasser, hvor de usunde er mere lækkert end det sunde og så lærer han ikke at spise den sunde mad ...
Lyv ikke for ham. Sig ikke "det er ikke fisk, det er kylling". Det vil gøre at han ikke tør stole på jer en anden gang og ikke er tryg ved at spise.
Udnyt, hvis han siger at han er sulten. Det er vigtigt at han kan mærke og fornemme sult og når han siger at han er sulten, så giv ham noget sundt og nærende - noget han er tryg ved, evt. suppleret med noget nyt (f.eks. rester fra aftensmaden dagen i forvejen) sammen med. Og bed ham ikke om at vente til I skal spise senere - hvis han siger at han gerne vil have mad, så giv ham mad.
Og så tag det roligt. Han er sjældent syg og han er en glad og livlig dreng. Når I selv er glade for mad, så vil han naturligt spejle sig i jer på sigt - men lige nu skal han ikke presses eller på nogen måde opleve at det at skubbe maden væk er særlig interessant. Han får det han spiser og så spiser han og så er det sådan. Ro på :)
Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

