Svar: Putte til natten - 4 mdr.
Kære Mie
Planen for dagen ser rigtig fin ud :)
Jeg tænker at det I oplever lige nu er et udviklingsspring. Der sker rigtig meget med jeres dreng både motorisk og mentalt og det gør at han lige nu har svært ved at overgive sig til søvnen og også sover lidt dårligere ...
Med den alder jeres dreng har nu, så vil han ofte virke lidt mere pylret, han kan være mere småklynkende, end du tidligere har oplevet. Han begynder at skelne mere og mere tydeligt hvor han er, opfatter rummet han er i, han vægrer sig overfor fremmede og kan pludselig græde højt, hvis en anden en mor eller far holder ham, han mister koncentrationen når han spiser, slipper flasken, pludrer og snakker og mange børn begynder i denne alder at slatspise og slatsove lidt - rytmen kører ikke helt som før ...
Han begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder han nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden. Det lyder simpelt, men er for ham rigtigt svært.
Han begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire. Jeres pludresamtaler kan være længere og virke mere intense, han er nu mere og mere bevidst om at han med lyd kan få en reaktion fra dig :)
Motorisk begynder han også at vende sig fra ryg til mave eller omvendt, og han begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns), hvilket kan frustrere ...
... ham ekstra, så han også der virker irritabel, træt og pylret ...
Jeg tænker derfor at den uro I oplever hos ham om aftenen, når han skal sove, meget vel kan hænge sammen med at der sker så meget med ham, at han naturligt har svært ved at koble fra. Du kan gøre som du gør nu, gå med ham, slukke lyset, køligt rum, afspille den kendte melodi osv. for på den måde at hjælpe ham med at koble fra. Du kan også prøve at lægge ham i sengen og først give ham flasken, når han ligger der. Sørg for at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt og se så om han vil spise sin flaske i sin seng. Nogle børn vil gerne koble fra på denne måde.
Ender han med at falde i søvn uden sin flaske, så giv ham den, når han sover - mange børn vil kunne spise mere eller mindre i søvne - f.eks. sen aften. Det kan også sagtens tænkes at han vil vågne op efter 45-60 minutter, klynke, virke søgende osv. og så kan I give ham flaske her, hvorefter han så kan sove videre.
Det kan også godt tænkes at I skal prøve at putte ham en lille smule senere. Hvis han først sover ved 20.30 tiden, hvilket lyder reelt nok, så er der ingen grund til at putte ham allerede kl 19.30 ... :) Det er kun frustrerende for jer alle :) Mange børn vil faktisk sove meget sent i denne alder, det er ikke usædvanligt at børn i denne alder ikke sover før kl 22 om aftenen og det ændrer sig igen, når de bliver ældre.
Håber ovenstående giver lidt ro og idéer med på vejen. Læs også meget gerne mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og søvn" :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

