Svar: Sutteafvænning eller ej
Kære Betina
Tak for dit brev :)
Det lyder som en rigtig god idé at I nu begynder at lave lidt små regler omkring brug af sut. Det er vigtigt at William ikke har den i munden hele tiden, fordi den kan påvirke hans sprog og også tandstilling og han lyder faktisk til at kunne undvære den en stor del af tiden.
Jeg synes I skal prøve at lave en plads til sutten. Et fast sted, hvor den lægges om morgenen, når han står op. Den vaskes, gøres klar til næste brug og lægges i en skål, æske eller lignende. Så han ved hvor den er, hvor den hører til. Han kan få den når han skal sove til middag og efter middagsluren lægges den på sin plads igen, hvor den så ligger til om aftenen, hvor han skal sove. Der må naturligvis gerne være flere sutter, alle sutter ligger der - det er sutternes plads. Hvis han i løbet af dagen har brug for sin sut, så vil han kunne tage jer med hen til sutternes plads, pege og bede om en sut - og I må så vurdere, om det er et reelt behov og han skal have lov til at have den kortvarigt, eller om I skal sige nej og holde fast i at sutten ligger der nu og han får den, når han skal sove. Og så naturligvis tilbyde ham et alternativ.
Han skal ikke afvænnes fra sin sut, men I må på denne måde gerne have lidt regler omkring brugen af sut.
Eksemplet, hvor han smider med sin sut, selvom han er ked af det, så tænker jeg at det ikke er sutten han har brug for. På engelsk kalder man sutten for en pacifier og sutten skal ikke bare bruges for at "lukke munden på barnet". Der er en grund til at han er ked af det, utilfreds, vred osv. og løsningen er derfor ikke nødvendigvis at give ham sutten, men i stedet fortælle ham at I forstår ham, at I godt ved at det kan være svært at være ham lige nu. Han har en alder, hvor han rigtig gerne vil mange ting og også mestrer mange ting, men der er også meget han stadig ikke kan og han vil få anfald af fortvivlelse.
Det får han ofte, når verden ikke helt vil som han vil og det er ofte ting, der i jeres øjne virker som bagateller. Det kan være situationer, hvor han gerne vil have dig med og du ikke kommer med det samme, det kan være fortvivlelsen over at du giver ham mælk af den blå kop, fordi han gerne ville drikke af den røde, eller at du giver ham æblet skåret i både, når ...
... han gerne ville have det skrællet eller ...
Og løsningen på dette er ikke at give ham sutten, for det vil gøre ham endnu mere fortvivlet og frustreret - og derfor smider han den. Løsningen er i stedet at du sætter ord på, viser ham at du forstår det, lytter og anerkender, men samtidig også holder fast i at nu er det sådan og sætte ord på, så han hører at I forstår ham "jeg kan godt forstå du synes det er dumt at .. " og "du bliver bare så ked af det, sååå skat" - så I lader ham have de følelser han nu engang har.
Eksemplet hvor William sutter på sin hånd i stedet - det er svært at vide, hvorfor han har gjort det. Måske har det været spændende i fjernsynet og han har haft brug for at sutte for at berolige sig selv .. Måske har han været bevidst om at han ville kunne få en særlig reaktion fra jer og det har været interessant at undersøge ... Hvis I oplever det igen, så giv ham lidt frugt, et stykke agurk, en gulerod eller andet som han gumle på, så I holder fast i at det ikke er tid til at bruge sutten, men også anerkender hans behov for at sutte på et eller andet og derfor tilbyder noget mere hensigtsmæssigt end hans hænder og fingre.
Og ja - hvis I fjerner sutten for tidligt, så kan I naturligvis godt risikere at han vil begynde at sutte på fingre i stedet, fordi han stadig har et suttebehov der skal dækkes. Derfor skal han også stadig have lov til at have sin sut, han er kun 2.5 år gammel og det er helt normalt at han har brug for sutten. Men I må som sagt gerne have lidt regler omkring brug af sutten, så han ikke har den i munden hele tiden.
Bamsen skal bruges sammen med sutten, både når han puttes og når han generelt trøstes. Han skal have den med sig i vuggestue og puttes med den der - sammen med sutten. Og stille og roligt vil det så være bamsen der er der hele tiden og sutten der på sigt forsvinder.
Han skal ikke slippe sutten helt før han virker parat og de fleste børn slipper ikke sutten før 3 års alderen. Og lige nu hvor I skal flytte og han skal starte i ny vuggestue, vil det være synd at fjerne sutten fra ham. Han må gerne have den - men som sagt ikke hele tiden :)
Håber I kan bruge dette videre og læs også gerne min artikel "Når børn bruger sut", som du finder i min artikelsamling her på siden.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre