Annonce

Annonce

Svar: Sprog når man er 20-21 mdr. og lidt om sutten


24. august 2012

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mikkels mor

Øret består af det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Imellem det ydre øre og mellemøret sidder trommehinanden og fra mellemøret og til det indre øre sidder også en membran, som markerer overgangen til det indre øre. Mellemøret er et luftfyldt hulrum og det indre øre er væskefyldt.

Det er vigtigt at mellemøret fungerer, fordi det er i mellemøret at lyden fra det ydre ører videresendes til det indre øre, så signalerne kan komme til hjernen og lyden der blive afkodet og fortolket. Mellemøret forstærker lyden der kommer ind, netop fordi mellemøret er luftfyldt og derfor vil børn, der har væske i mellemøret i længere tid, kunne få påvirket tale og sprog.

Et barn der hører dårligt i starten af sit liv og på det tidspunkt, hvor barnet skal igang med at tilegne sig sprog, vil naturligt få vanskeligt ved at høre nuancer i sproget og vil naturligt ofte være lidt senere til at tale. Det er rigtig godt at jeres dreng har fået lagt dræn, det vil hjælpe på hans sproglige udvikling - men det kan være en god idé at I stadig får kontrolleret hans ører og det vil være rigtig godt at I medtænker forskellige ting, for at støtte ham sprogligt.

I vuggestuen er der et ret højt støjniveau, hvilket kan gøre det vanskeligere for ham at høre lydene. Det er meget svært at opfatte, hvad der bliver sagt, når der er meget støj og vi voksne vil ofte gætte os frem, når vi taler med nogen og lydniveauet er højt - f.eks. til en fest, hvor mange taler, der spilles høj musik osv. Vi kan bruge vores viden om sproget og "gætte os frem til", hvad den anden siger. Det kan jeres dreng ikke. Han har brug for at der er ro omkring ham, når han skal opfatte lyde og sproget.

Det vil derfor være rigtig godt at I hjemme er opmærksomme på at slukke for radioen, fjernsynet osv. så det ikke står og kører hele dagen. Det vil være rigtig godt at I er opmærksomme på ikke at tale i munden på hinanden. Det vil være rigtig godt at I er opmærksomme på at have øjenkontakt med jeres dreng, når I taler med ham, så I er sikre på at han er opmærksom på at skulle høre, hvad I siger.

Det kan også være en god idé at I sætter jer med ham på skødet, når I læser højt, fordi I der kan placere jeres mund bag ved hans ører. På den måde hører han jer bedre.

Og så er det også en rigtig god idé at bede ham tage sutten ud af munden, når han taler og generelt være opmærksomme på at han ikke skal gå rundt ...


Annonce

... med sutten i munden hele tiden - fordi det naturligt er sværere for ham at tale med sutten i munden og også sværere for jer at forstå, hvad han siger.

Der er stor forskel på, hvornår børn begynder at tale. Nogle taler tidligt og andre taler senere. De fleste børn vil i 15-18 måneders alderen kunne forstå ca 100 ord, men vil kun sige 10-20 ord selv. Når børn er omkring 2 år, vil nogle børn kunne sige ca 200 ord og andre børn bruge ca 120 forskellige ord - og det er helt normalt. Det er også helt normalt at udtalen ikke er korrekt og at barnet f.eks. ikke kan sige "f", som I oplever hos jer.

De første ord barnet siger vil ofte falde inden for disse kategorier:

- Lyde - ofte dyrelyde som "miav, vov, pip".
- Leg og rutiner - f.eks. "sove, spise, nej".
- Mennesker - f.eks. "mor og far".
- Legetøj - f.eks. "dukke, bil, bold".
- Mad og drikke - f.eks. ord som "mad, mælk, mmm smager godt, tørstig".
- Legemsdele - f.eks. "mave, næse, mund".
- Dyrenavne - f.eks. "hund, kat, fugl, and".
- Transportmidler f.eks. "tog, bus".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ofte kan man på barnets ordforråd høre, hvad barnet interesserer sig særlig for. Hvis barnet f.eks. har en bondegård at lege med, så vil barnet ofte lære navne på dyrene før det barn, der f.eks. leger mere med klodser eller biler. Børns første ordforråd vil ofte også indeholde navne på de personer som betyder mest for barnet - mor, far, søster, bror eller måske hunden i familien.

Det er vigtigt at du ikke presser din dreng til at tale ved f.eks. at sige "kan du sige ..?!", men at du i stedet gentager tingene og bruger ord på forskellig måde. Du kan f.eks. sige "kan du finde bilen ?" i stedet for at sige "kan du finde den?" og når han finder bilen så tale med ham om den "fin bil", "bilen er rød", "bilen siger brrr" osv. så han hører ordet bil brugt flere gange og på forskellig måde. Og så han hører ordet bil imens I sammen kikker på bilen og taler om den.

Hvis barnet slet ikke siger noget i 2 års alderen, så er det en god idé at reagere. I første omgang få barnet set af en ørelæge. Derudover også tale med dagplejer eller personalet i vuggestue, som også vil have en fornemmelse af barnets sprog og så vil det være en god idé at tale med en talepædagog. Der vil være en talepædagog ansat i kommunen, tilknyttet dagpleje, vuggestue og børnehave.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce