Annonce

Annonce

Svar: Vil ha'!


24. august 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt at din dreng siger "vil ha´!" og det skal ikke opfattes negativt eller som om at han ikke kan bede pænt om tingene. Derimod skal du se det som udtryk for at han begynder at blive bevidst om sig selv og sine behov - hvilket er positivt.

Jeres dreng er igang med at udvikle sin selvstændighed og er igang med at skulle forholde sig til hvem han selv er og hvordan han påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og ud over at han siger "vil ha´!", så siger han ganske givet også "Nej!", "Vil selv!" eller "Det er min!". Han siger ganske givet også "jeg" om sig selv i stedet for "mig" og det er altsammen udtryk for at han er godt igang med at blive bevidst om, hvem han selv er.

For at udvikle sin selvstændighed, så er han nødt til at træffe egne valg og det betyder at han er nødt til nogle gange at være uenig med jer forældre. Han er nødt til at gøre det modsatte af hvad du vil og derfor vil der naturligt opstå små konflikter i hverdagen. F.eks. situationer, hvor han siger "jeg vil!", "Nej!" osv. og hvor der således kan opstå situationer hvor du føler at han irriterer dig eller opfører sig forkert eller dårligt. Men det er helt normalt.

Selvom hans ordforråd er stort lige nu, så er det stadig begrænset, hvor ...


Annonce

... meget han kan formulere sig og naturligvis kan du lære ham at sige "be om" og det er rigtig fint at du gør det, gentager det, så han hører hvordan du taler. Børn spejler sig i os og lærer naturligt af det vi gør og af det vi siger. Og ja - han skal også lære at være høflig overfor folk omkring ham.

Det stikker dog lidt dybere end at kunne sige pænt tak for en gave, sige undskyld, når han gør noget forkert, eller sige pænt tak for mad, be om eller lignende. Det er i princippet ikke så svært at lære børn dette, netop fordi de lærer af at høre os gøre det og spejler sig i os - det tager dog lidt tid :) Det jeres dreng skal lære handler om hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. Han skal lære, hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. Og det kan han ikke lære af at få det at vide, det kan han kun lære ved at opleve det og se det og ved at du taler med ham om det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hans selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Han har brug for ros, det gør ham stolt og glad og når han bliver irettesat så bliver han naturligt ked af det, det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Og når han siger "vil ha´!" i stedet for "be om", så er det helt naturligt for hans alder.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce