Svar: Er amningen ved at være slut?
Kære Kirsten
Omkring 12 ugersalderen har børn det der hedder appetitspring, som betyder at de er ved at være så store at de har behov for mere mad. Ved at græde mere, bliver de lagt mere til brystet og der produceres mere mælk.
Det kan godt være den fase din søn er inde i, så hans uro er et tegn på at du skal lægge mere til og derved få mælkeproduktionen op.
Hvis du giver en flaske er der en risiko for at han ikke får stimuleret brystet til strækkeligt. Det betyder dog ikke at det ikke kan være hensigtsmæssigt at give ham en flaske, men det vil være en god idé at du tilbyder ham brystet og lader ham spise der, så han får brystet stimuleret og så derefter tilbyder en flaske erstatning, så du dermed er sikker på at han er mæt nok og dermed også mere rolig.
Børn der bliver ammet behøver ikke have afføring dagligt og der kan godt gå en uge eller mere imellem afføringerne uden at det behøver at betyde noget.
Jeg synes umiddelbart ikke at du skal give ham kamillete eller vand, selv om det er varmt men i stedet tilbyde ham brystet hyppigere og så supplere med en flaske, som du selv foreslår. Men det skal være en flaske med mælk. Der er ingen næring i kamillete og derfor er det ikke sufficient. 1-2 falsker af 120 ml ...
... er en stor mængde ud af hans behov og jeg synes derfro du skal give ham tilskud af mælk, hvis du finder et tilskud nødvendigt.
Din amning behøver ikke være slut, men du kan gøre forskelligt for at øge din mælkemængde. For det første er det som sagt vigtigt at amme hyppigere. Det vil sige ved at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time.
Derudover er det vigtigt at du sørger for at slappe lidt af i løbet af dagen. Se om ikke du kan hvile dig lidt, når din søn sover. Sørg også for at få nok at spise og drikke, så der ikke går flere timer, hvor du ikke indtager hverken vådt eller tørt.
Hvis du kan lide mørk hvidtøl/maltøl/nisseøl, så er det et gammelt husmoderråd at drikke sådan en dagligt. Det fremmer mælkemængden og alkoholindholdet er så lille, at det ikke har nogen betydning, når bare du holder dig til et glas formiddag og aften.
Du kan også købe Ammete i forskellige helsekostforretninger. Det skulle også kunne hjælpe.
Det kan være en fordel at amme om natten, da man producerer mere mælkestimulerende hormon om natten. Da din søn sover hele natten er dette naturligvis svært, men du kan evt. amme ham, når du selv går i seng. Børn har en fantastisk evne til at kunne spise i søvne.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

