Svar: Forvirret over det grødhalløj
Kære Anja
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)
Det lyder som om at jeres dreng trives rigtig godt med flaske og nu også trives med skemaden. Det lyder som om at I har fundet det rigtige tidspunkt at introducere skemaden på - det er dejligt at det går så godt.
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den kan du følge din drengs madplaner måned for måned, læse om hvad du kan servere, hvordan og hvor meget, komme fra skemaden til mad i stykker osv. Og guides på den måde igennem hvert skridt. Du kan også læse om enkelte fødevarer, allergi osv.
De fleste børn vil først i 7 måneders alderen kunne få erstattet et flaskemåltid med skemad. I 5-6 måneders alderen er det vigtigt at din dreng stadig får sine flasker og mælken udgør størstedelen af hans indtag. Det handler både om at sikre ham mælk nok og den næring der er i mælken, men også om at sikre ham væske nok. I takt med at han bliver ældre, vil han naturligt også kunne drikke mere af en kop og antallet af flasker skrues ned.
Det vil være rigtig godt at du nu forsøger at lave en plan, hvor han får skemad, når han vågner og får flaske inden han skal sove igen. Du må godt give ham skemad tre gange dagligt, som du gør nu - men hold mængden nede, så han stadig drikker sin mælk. Det er bedre at give ham ½ dl. skemad og han så tager imod sin flaske, end at give ham 1 dl. og han så afviser flasken.
Grød og mos skal være lind og cremet i konsistensen, men du må godt, for at give lidt nye oplevelser af konsistens prøve med grød lavet af f.eks. boghvedeflager eller quinoaflager. Flagerne giver en mere fnugget konsistens (opskrift på f.eks. quinoagrød finder du i min bog om børn og mad). Grøntsagsmos skal være grødet og lind i konsistensen.
Når din dreng bliver 6 måneder, så kan du prøve med f.eks. lidt havregrød, som igen vil være en ny konsistens og give lidt mere struktur og bid. I grøntsagsmosen kan du til den tid prøve med lidt kød eller fisk - og også dette vil give lidt struktur og fornemmelse for at maden ikke er helt cremet. Og i 7 måneders alderen kommer så lidt mere bid til. Det sker gradvist, så din dreng hele tiden kan vænne sig til det og har tid til at lære det - små skridt :)
Det kan være en god idé at variere mellem grød og grøntsagsmos, så han f.eks. altid får grød om morgenen, altid får grøntsagsmos til aften (naturligt at lave hans mos med udgangspunkt i jeres grøntsager) og så variere mellem grød og grøntsagsmos til frokost.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 8: Tilbydes ½ dl. grød, evt med lidt frugtmos som topping, ...
... vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9-9.30
Frokost 11.30: Tilbydes ½ dl. grød (anden type end om morgenen) eller ½ dl. grøntsagsmos - du kan f.eks. variere hver anden dag, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet variere efter hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: Flaske
Sover en powernap
Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, udgangspunktet kan være jeres grøntsager f.eks. lidt kartofler, gulerod, blomkål, broccoli, squahs ... Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20. tidspunktet afhænger af hvor meget han har sovet i løbet af dagen og hvor sent den 3. lur ligger
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Evt. flaske
Med hensyn til modermælkserstatning og allergi, så anbefales det at børn der er disponeret for at udvikle allergi tilbydes specielerstatning de første fire måneder. Og herefter kan de ernæres ligesom andre børn. Du kan derfor godt skifte til en almindelig modermælkserstatning.
Nogle vælger at give NAN HA. som har delvist hydrolyserede proteiner og derfor også en vis forebyggende effekt overfor allergi. Du kan dog også forsøge med en helt almindelige type 1 eller 2 erstatning. Der er kun gode erstatninger på markedet i Danmark og du kan med ro vælge både NAN (fra Nestle), Allomin (fra Semper), Babycombiotik (fra Hipp) eller f.eks. Babymælk (fra Arla). Type 2 erstatningerne vil ofte indeholde mere jern, men vil derudover generelt ligne type 1 i sammensætning. Modermælkserstatningerne smager meget forskelligt og derfor kan nogle børn bedre lide det ene frem for det andet. Nogle erstatninger er økologiske, andre er billige, atter andre tilsat omega 3 og atter andre probiotica osv. Men generelt er de alle sammen gode og lever op til de høje krav vi har til modermælkserstatning i Danmark.
Når du skrifter erstatning vil det være rigtig godt at udskifte en flaske af gangen, så du på den måde skifter ud over flere dage. Det giver mulighed for at din drengs mave bedst muligt kan følge med. Det vil sige at hvis du giver ham 8 flasker i døgnet nu så kan du give ham 7 flasker nutramigen og 1 flaske ny erstatning. Dagen efter giver du 6 flasker nutramigen og 2 flasker ny erstatning, derefter 5 flasker nutramigen og 3 flasker ny erstatning osv. Så overgangen sker gradvist. Du kan godt opleve at den nye erstatning måske vil mætte ham lidt mere, så han begynder at kunne nøjes med lidt færre flasker og det er også helt okay. Jvf. min plan for dagen, så vil 6-7 flasker ved siden af vand af kop og 3 måltider grød ofte være rigtig fint i denne alder ... :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.