Svar: Skifte dagpleje pga flytning?
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Den situation I står i er altid svær - for I ved hvad I har og ikke hvad I får. Lige nu er jeres datter startet i dagpleje, hun er ved at falde til og virker til at trives. Og derfor er det naturligt ekstra svært at flytte hende. Det nye sted kan være både dårligere, bedre eller ligeså godt .. Det kan være svært for hende at skifte og så vil I naturligt tænke at I skulle have ladet hende blive, hvor hun var ... det kan også være at et skift vil gå uden problemer og I er glad for at I traf den beslutning ... Og vælger I at lade hende blive, så vil I måske gå og overveje om det nu var den bedste løsning ...
Nogle gange er vi nødt til at træffe valg, hvor vi ikke helt ved, hvad valget bringer og I er nødt til at lave en +/- liste, hvor I skriver ned, hvad fordele og ulemper der er ved at lade hende være hvor hun er, og modsat ved at flytte hende.
Set udefra, så har hun gået i den nuværende dagpleje i 3 måneder. Det er ikke så længe og det kan ses både positivt og negativt. Det kan være positivt i forhold til at hun så ikke er så knyttet til dagplejer og børn endnu, det kan være negativt i forhold til at hun så hurtigt igen skal opleve et skift.
Der er aldrig nogen garantier for at hun kan blive hvor hun er. Selvom I vælger løsningen at lade hende blive i nuværende dagplejer, så kan dagplejer gå på pension, blive langtids syg eller af anden grund stoppe med at være dagplejer og jeres datter skal flytte alligevel. Der er ingen garanti for at de børn hun lige nu er sammen med i dagplejen bliver der - deres forældre kan også flytte eller vælge noget andet ... Der er altid en masse uvisse faktorer og derfor er I ...
... nødt til at vælge det, som I umiddelbart tror vil være bedst for jeres datter.
Og her tænker jeg på det, som I skønner hun vil trives bedst med nu. Det er rigtigt at hun på et tidspunkt skal i børnehave, i skole osv. Og ja - det er også værd at medtænke, men også her kan der ske store ændringer inden I når så langt.
Hvordan oplever I at jeres datter er til at skifte situation og finde ud af at være nye steder, møde nye mennesker osv.? Hvis hun umiddelbart er god til skift og ikke har problemer med at være i større forsamlinger, ikke bliver meget påvirket af uro og mange mennesker osv. så kan I sandsynligvis fint flytte hende nu og så lade hende få en længere periode det nye sted, inden hun så skal starte børnehave og dermed opleve endnu et skift. Hvis I modsat tænker at jeres datter har svært ved skift, at det har påvirket hende unødigt meget at starte i dagpleje, så kan det være værd at prioritere at hun kan blive der og hun så først får endnu et skift, når hun bliver ældre.
Det lyder rigtig dejligt med hus og der vil sandsynligvis også være børn på vejen og i området, som hun vil lære at kende. Hun vil i takt med at hun bliver ældre, kunne møde børn på legepladsen, I vil måske gå til svømning eller andet med hende, hvor hun naturligt også vil møde andre børn og på den måde vil hendes omgangskreds udvides. Der sker rigtig meget de næste år og ja det er helt rigtigt - jeres datter skal have det godt. Hun kan dog sandsynligvis trives med både at blive i nuværende dagplejer og at skifte til en anden ... Hvad der er bedst må I prøve at vurdere ud fra jeres + / - liste ... :)
Håber at I hermed er hjulpet lidt videre på vej i jeres valg :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

