Svar: Morgenmad
Kære FM
Nogle børn har ikke så meget appetit om morgenen og det er naturligt frustrerende, netop fordi man hører at "morgenmaden er dagens vigtigste måltid" ...
Det er rigtig godt at I hygger jer om morgenen og prioriterer at sidde lidt sammen og gør det til en dejlig ting at spise. Og det er også vigtigt at du tilbyder din dreng mad, så han får noget at spise, så maven får lidt at arbejde med. Lidt skal der altså gerne glide ned.
Nogle gange kan det være en god idé at give f.eks. lidt frugt. Det kan mange børn godt lide og så holder I stadig fast i rutinerne om at spise lidt og at I spiser sammen. Frugt giver naturligt ikke mæthed særligt længe, men så kan han i stedet få et lidt større formiddagsmåltid og det vil være rigtig godt, hvis du kan give ham en ...
... grovbolle eller lignende med i institutionen, som han så kan spise derhenne. Også større børn der går i skole har nogle gange svært ved at spise særlig meget morgenmad, og så må de i stedet få lidt ekstra mad med til 10-frikvarteret.
Tal også med ham om, hvis der er noget han særligt har lyst til at spise om morgenen. Nogle gange hjælper det f.eks. at riste brødet, få lidt æg eller at få en kop te til sin mad eller lignende og så glider der alligevel lidt ned ...
Du skriver at han spiser godt i løbet af dagen og han lyder derfor ikke til at være syg, men "bare" til lige nu at være en lidt langsom starter, der har brug for lidt tid om morgenen, før han er parat til at spise.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

