Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med at tygge mad og sove


28. august 2012

Alder:
20 mdr.

Problemer med at tygge mad og sove

Kære Helen.

Jeg skriver fordi vi har problemer med både mad og søvn med vores datter på næsten 20 mdr, og tænker de nok hænger sammen, selvom jeg ikke er sikker. Hun sover dårligt om natten og spiser utrolig lidt og vi er bekymret om hun får sit behov dækket. Især med henblik på vitaminer, da hendes kost overhovedet ikke er varieret nok.

I forhold til hendes mad startede hun ud med at spise rigtig godt, da vi begyndte på skemad. Hun spiste meget store portioner og var hurtigt op på mange måltider om dagen. Hun spiste alt hvad vi serverede for hende grøntsags mos, grød, rugbrødsmadder og kød og hun elskede det. Da hun blev omkring 10 mdr ville hun pludselig ikke spise mere og det har faktisk været et problem lige siden. En sundsplejerske sagde at børns appetit svinger meget, men det har faktisk været en daglig kamp lige siden.

Hendes dag ser således ud: hun starter ca 7.30 med en portion havregrød med smør som hun spiser halvdelen til det hele af hver morgen. kl 9 får de mellemmåltid i vuggestuen som består af brød og frugt, frokost kl 11 som er varmt mad, samt et mellemmåltid kl 14 efter middagslur. Jeg er meget i tvivl om hvor meget hun spiser her, for pædagogerne har svært ved at huske det og de har jo mange børn at holde styr på under måltidet, men når vi holder hende hjemme spiser hun stort set intet før omkring kl 15. Det kan være en kvart bolle uden noget eller en halv banan eller et par kiks. Kl 17.30 spiser vi aftensmad. Hun får altid det samme som os.

Som regel er det kun nogle bider hun spiser, men enkelte gange spiser hun faktisk meget pænt, men det har ikke sammenhæng med hvad vi serverer. Hvad hun har spist forleden dag med glæde, kan hun skubbe væk dagen efter. Det eneste som er sikkert hun kan lide altid er havregrød med smør, banan og flødeskum. Alt andet er tilfældigt hvad hun spiser. Vi prøvede en overgang med godnat grød. Hun sov ikke bedre af det, men vi fik da en fornemmelse af at hun ikke gik sulten i seng. Men til sidst var vi bange for hun slet ikke spiste aftensmad fordi hun vidste hun fik havregrød lidt senere, så det droppede vi igen.

Det sjove er at hun ikke er bange for at smage på maden og er også rigtig interesseret i den, især i vores selvom hun får serveret det samme. Hun kan tigge om noget af vores mad, og så bare tage det ind i munden og ud igen, smide det væk og så tigge om det samme igen. Hun smager som regel også på al maden, men spytter det meste ud igen. Det er som om det er konsistensen der generer hende. F.eks når hun spiser kartoffelmos kan hun nyde det, men hvis hun så pludselig får en klump i munden som ikke var ordentlig moset, spytter hun det hele ud og er tydeligvis ikke tilfreds.

Det samme sker med lidt hårdere frugt og grønt som æbler og gulerødder. Hun vil meget gerne smage og tage bider og tygge, men hun vil ikke synke, hun spytter alle stykkerne ud og kan så tage en ny bid for at gøre det samme. Hun har ikke i over et halvt år spist kød. Hun vil gerne tage det ind i munden men spytter det ud med det samme igen. Selv de små klumper hakket kød i kødsovs ryger ud igen pastaer og kartofler er heller ikke et hit, og hvis der er andet pålæg på et brød end smør vil hun ikke spise det.

Vi er ...


Annonce

... efterhånden ved at være godt trætte af at måltiderne hele tiden er forbundet med stress om hun vil spise og hvad vi skal prøve at tilbyde hende for at hun forhåbentlig spiser noget. Vi vil jo gerne have hun kan spise det samme som os, så vi ikke skal stå og lave flere retter. Trods det synes jeg vi er gode til ikke at føre den stress med til bordet. Der er ingen pres. Hun bliver sat med sin tallerken og får selv lov til at side med maden mens vi spiser. Vi presser hende ikke og bryder kun ind hvis hun smider maden på gulvet eller vender bunden i vejret på tallerkenen.

Hun drikker kun lidt mælk efter morgenmaden eller efter aftensmaden så mælken ikke tager hendes appetit. Ellers får hun vand. Hun virker meget tørstig i løbet af dagen og drikker omkring 1liter og nogle gange mere hvis hun også får om natten. Men jeg ved ikke om det mætter hende for meget, for mig virker det jo mere som om det er selve maden der er et problem. Er næsten overbevist om at hvis hun fik havregrød til hvert måltid ville hun spise det.

Men udover det skal det lige siges at hun er et meget glad barn og altid spring fyldt af energi, og følger fint sin vækstkurve.

I forhold til søvn har vores datter heller aldrig sovet godt om natten. Hun har altid vågnet mange gange og fået bryst og senere flaske med erstatning og nu flaske med vand. (vi har tidligere skrevet til dig angående hendes søvn problem hvor det er mere uddybet). Men for et par mdr siden tog vi en kold tyrker og tog nogle hårde nætter med skrig og skrål, men hun fik kun tilbudt vand af kop. Det ville hun ikke have, men efter nogle nætter begyndte hun at sove rigtig godt med lange stræk og kun 1-3 opvågninger. Det holdt ca en måned og nu er vi tilbage til start med mange opvågninger og voldsom gråd hvis hun ikke får vand af flaske.

Når hun vågner er det altid med meget voldsom gråd. Vi kommer ind til hende og hun står op i senegn og er helt ulykkelig (vi har værelser kun med en skillevæg imellem) nogle gange kan vi tysse hende ned og hun falder i søvn igen. Men de fleste gange er hun helt hysterisk og hvis man prøver at ligge hende ned modsætter hun sig voldsom. Sutter bliver kastet rundt i vrede og ingenting hjælper. Det kan stå på i helt op til en time og ender som regel med hun kommer ind i vores seng hvor hun falder til ro eller at hun får noget vand af en flaske som det er helt tydeligt hun beder efter. Og det er rigtig ærgeligt for det var hun faktisk stoppe med i en periode.

Vi har også lige haft en periode hvor det tog en time at putte hende hvor hun lige fra hun kom ind på hendes værelse var hysterisk og bare græd og græd, kastede sutter ud fra sengen og ville ikke trøstes. Vi plejede ellers at putte ved at lægge hende og sige godnat, gå ud af rummet og så kun komme ind hvis hun græd, men det virkede pludselig ikke og det var der næsten intet som gjorde. Pludselig efter et par uger stoppede det og hun blev nemmere at putte igen, men hun er meget uforudsigelig og vi ved aldrig hvordan hun er at putte eller hvordan hun sover om natten. Men i 1 1/2 år har hun kun haft en nat, hvor hun ikke er vågnet og vi er så trætte at det går meget udover vores dagligdag. Vi håber meget du kan se noget vi ikke kan.

Hilsen de trætte forældre

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce