Annonce

Annonce

Svar: Tygge-poser?


1. september 2012

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Det er en god idé at give børn mad i hånden. Det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det er vigtigt at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.

Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet, at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.

Agurk er også et gammel husmoderråd mod ømme gummer ved tandfrembrud.

Børn i 6 måneders alderen begynder ofte helt naturligt i deres udvikling at bruge deres mund mere. De begynder her at lave læbelyde og bruger deres tunge - drejer den rundt i munden, stikker den frem osv. De bruger også deres stemme mere og mere, kan skrige i høje og skingre toner og kan modsat også øve de dybe toner langt tilbage i svælget. At tilbyde barnet mad i hånden, som barnet kan putte i munden, sutte på, smage på, gnaske i, opbløde med spyt osv. er derfor en god idé i forhold til deres øvrige udvikling.

Din dreng skal naturligvis altid være under opsyn når han sidder med noget og du skal udskifte det han sidder med, når det bliver for snasket. Det er også vigtigt at give ham noget, som passer til hans alder og som han nogenlunde kan finde ud af at spise - f.eks. er det en idé at give ham en appelsinbåd, der er blød og som han kan sidde og sutte saften ...


Annonce

... ud af - men at du IKKE skal give ham æble, som er hårdt og som derfor let knækker i stykker.

Når han sidder med et stykke frugt, en brødskorpe eller lignende selv, så bruger han sin kæbe, sine tyggemuskler og får også en fornemmelse for hvor langt ind i munden man kan komme maden, før brækrefleksen stimuleres osv. Samtidig får han også kendskab til forskellig konsistens og også smag. Der er mange informationer og meget læring i at sidde og gumle på noget selv.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

En tyggepose også kaldet en "Baby Safe Feeder" giver ikke barnet alle disse ting og jeg synes det er vigtigt at man som udgangspunkt netop først giver barnet noget når det er parat og ikke forcerer dette ved at give barnet maden i en pose. Samtidig synes jeg også der er noget forkert i at lære barnet at spise gennem en pose .. det ville jeg ikke selv bryde mig om, hvis det var mig. Hvis barnet har brug for moset mad, så kan dette gives med en ske ...

Jeg kan dog godt se fordelen ved Baby Safe Feeder hvis man f.eks. er på tur i bilen og barnet har brug for at sidde med noget spiseligt i autostolen. Barnet er måske lidt ked af det, utilfreds og der går lige 10 minutter før I kan køre ind til siden. Her kan det være en mulighed, fordi barnet så kan sidde og gumle lidt, afledes osv. indtil I kan holde pause og netop fordi det er i bilen, så kan man ikke have opmærksomheden på barnet hele tiden. Her er formålet at din dreng underholdes på en sikker måde indtil du så kan køre ind til siden, give ham mad, skifte ham eller hvad han nu har behov for.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce