Svar: Længde på dagens lur
Hej igen
Det er som udgangspunkt rigtig godt, hvis din datter kan sove mindst 1.5 time til middag og hun må meget gerne sove 2-2.5 time, hvis hun kan.
Når hun sover en længere middagslur, så kommer hun igennem søvnens forskellige stadier. I stadie 1 og 2 øger barnet især sine motoriske værdigheder og humøret bliver bedre. I stadie 3 og 4 styrkes primært barnets hukommelse og immunsystem, væksthormon udskilles, knogler og muskler bliver styrket og opbygget, appetitten reguleres osv.
Under REM søvnen, som man kan kalde for det femte søvnstadie, hvor barnet drømmer, vil hun bearbejde alle dagens oplevelser. De vil blive sorteret og lagret i hendes hjerne og hun "bliver klogere af at sove" :)
Det er altså ikke helt lige gyldigt, hvor meget hun sover hvornår. Og for et barn i 1 års alderen vil det være rigtig fint at sove ca. 13.5 time i døgnet, f.eks. fordelt med 2-2.5 times dagssøvn og 11 timers nattesøvn. Du kan læse mere i min bog "Helens bog om børn og søvn", netop om dagssøvn og behovet for dette.
Det kan være en god idé at give hende grøntsager, kød, fisk, pasta, ris, gryn (brød) osv. til ...
... frokost og så supplere med en banan og en kop mælk før hun så puttes. Disse fødevarer er gode for søvnen. Derudover vil det nogle gange være en idé at trille hende en tur med barnevognen, for på den måde at holde hende sovende. Og jeg ved fra dit tidligere brev at du lige nu ofte henter hende i vuggestuen før hun skal sove og du kan derfor prøve at gå en rigtig lang tur med hende, for at se om du derved kan hjælpe hende til en længere middagslur.
Nogle gange kan det også hjælpe at lade hende sove i vuggestuen. Det gør faktisk at nogle børn sover lidt længere og det kan være et forsøg værd.
Hvis hun lige nu ikke kan sove særligt længe om dagen, fordi der sker så meget nyt og hun naturligt ikke vil gå glip af noget, så må det naturligvis være sådan. Hun skal stadig have muligheden for at sove og skal have lov til at sove, når hun sover. Sover hun så en længere nattesøvn og samlet får sit søvnbehov fint dækket på denne måde, så må det være sådan :) Det kan sagtens ændre sig igen netop i takt med at hun bliver ældre og det at være i vuggestue bliver hverdag :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

