Annonce

Annonce

Brev:

Dreng på 9 mdr. vil ikke sove om dagen og vågner med et skrig om natten


15. august 2004

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Dreng på 9 mdr. vil ikke sove om dagen og vågner med et skrig om natten

Hej Helen,

Jeg har en lille dreng på 9 mdr. som er begyndt at få søvnproblemer - igen.

Han havde kolik indtil han var 4 måneder gammel og havde store søvnproblemer derefter. Vi sov stort set ikke og var virkelig trætte.

Da han var 5½ måned gammel var vi godt møre og opnåede ved hårdt arbejde at han lærte at falde i søvn selv, sove i egen seng i eget værelse, uden at få mælk om natten og han vågnede kun 1-2 gange om natten. Og det var helt fint og det er gået fint indtil nu.

Men nu hvor han er 9 måneder gammel, har han svært ved at falde i søvn om dagen, nogle gange også om aftenen og han vågner med et voldsomt skrig om natten.

Det skal siges at han trives godt, spiser alt det vi spiser, kravler lidt og er begyndt at rejse sig op ad alting. Vi kan også mærke at hans bevidsthed (og humoritiske sans) er vokset meget på det sidste. Og det er alt sammen rigtig dejligt og vi nyder ham.

Han har i et godt stykke tid sovet 2 gange om dagen (½-1 time ad gangen). Og der har ikke været problemer med at få ham til at sove. Han har altid sovet efter 10-15 minutters trillen med barnevognen. Men nu bliver han - ifølge min mand der går hjemme på barsel - meget pjevset og tydeligt træt både om formiddagen og om eftermiddagen - uden at han kan få ham til at falde i søvn. Idag har han gået tur to gange en time, før han faldt i søvn. Han vil absolut ikke ligge ned i barnevognen og kan jo rejse sig op, hvilket han gør hver gang han bliver lagt. Og han græder hver gang han bliver lagt og kæmper sig op at sidde igen og er tilfreds, når han kan sidde og kigge ud på verden. Resultatet bliver at der går lang tid før han sover og han falder i søvn, mens han sidder op i barnevognen.

Om aftenen er det i 4 måneder nu gået ...


Annonce

... rigtigt fint med det samme putteritual på samme tidspunkt hver aften, og hvor vi sagde godnat, gik ud og kom tilbage med 1-2 minuters mellemrum, hvis han ikke faldt i søvn uden at græde. Det tog aldrig mere end 10 minutter. Men den sidste uges tid er protesterne blevet meget voldsomme og det ender faktisk med at jeg tager ham op efter 10 minutter til et kvarter, fordi jeg ikke kan holde ud at han reagerer så voldsomt. Her i aften har vi brugt 1½ time på at få ham til at sove og det endte med at jeg vuggede mit 10½ kilo tunge barn i søvn. Og det er jo ikke holdbart for mine stakkels skuldre :0)

Den sidste uges tid er vi så tilmed blevet vækket ved at voldsomt skrig kl. fire, hvor vi løber ind til ham af frygt for hvad der er sket. Han falder først til ro når han kommer op og vil ikke lægges i sin egen seng igen. Så han sover resten af natten mellem os. Vi tror, at han drømmer og synes at han skal have trygheden ved at være tæt på os, hvis han har brug for det. Er det drømme eller er der en anden forklaring, som måske hænger sammen med hans alder ?

Vi vil meget gerne høre om der er noget vi kan gøre for at han kan lære at sove om dagen, og om aftenen, og om der er noget vi bør gøre anderledes om natten, hvor han vågner og er så bange.

Til slut må jeg hellere lige fortælle, at han de seneste 4 dage har fået sødmælk at drikke i stedet for MME efter anbefaling fra den vuggestue han skal starte i om 3 uger og det har jo også været meget varmt i de sidste par uger. Kan det have nogen betydning?

Vi tror ikke at det er tænder. Han har allerede 8 stk, så vi kender signalerne.

Jeg glæder mig til at høre dit svar. Vi kan jo se at han er så træt og vi er rigtig kede af, at han ikke kan sove.

Med venlig hilsen
Linda

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce