Brev:
Råd til putteritualer
Kære Helen,
Håber du har haft en god sommer - det er pludselig næsten 1 år siden jeg sidst har haft brug for dine gode råd og vejledninger.
L er nu lige fyldt 4 år - hold op tiden går stærkt, næsten for stærkt til tiden når man ser hvor hurtigt store de bliver :-)
Vi er stødt ind i lidt udfordringer ang. putning om aftenen. Vi har ellers aldrig haft nogle problemer på dén front - det har altid bare være lige til (næsten) siden hun var helt lille - men der er sket en stor forandring.
For ca. 1 1/2 måned siden i vores sommerferien droppede vi hendes sut. De første par dage lå jeg sammen med hende og holdt hende i hånden - for at give hende tryghed de første dage hvis det blev svært uden sut - men det gik faktisk forbavsende godt - måske netop fordi jeg var der til at passe på:-)
Nu er det blevet hverdag igen og nu sidder vi/jeg lidt fast i en rutine nu som ikke er så let at bryde - måske skal vi heller ikke, men vil gerne høre din holdning til det.
Når vi forbereder hende på om aftenen at nu skal hun snart tage nattøj på og i seng - så starter "cirkuset". Så vil hun ikke gå selv, men vil bæres, så kan hun ikke børste tænder selv men vil hjælpes, så vil hun ikke tisse, osv osv osv.
Enten får hun læst 1 bog eller også ligger hun "dyrerne" i seng på en app vi har hentet på telefonen - den er så god, en bondegård hvor hun skal slukke lyset for dyrerne når de skal sove.
Det er kun mig der kan putte - far duer på igen måde (kun hvis jeg en sjældent gang ikke er hjemme - så er der ingenting). Måske vi også selv har skabt det - da det har været sådan at han kommer og siger godnat og så bliver jeg og læser for hende.
Når vi er færdige med at læse, har jeg siddet og holdet ...
... hende i hånden indtil hun er faldet i søvn og er derefter listet ud af værelset - ja den vane som blev skab da hun sagde farvel til sutten (før var det aldrig et problem - der lå hun selv med sutten og faldt i søvn selv). Hun har også 2 sovedyr hun sover med.
I aften tog det ca. 3 kvarter og putte - det går jo ikke :-) jeg prøvede og holde hende i hånden lidt og derefter forklare hende at nu var hun puttet og sagde godnat. Fortalte hende at mor og far sidder lige nede i stuen og hendes dør står åben så hun kan høre os.
Hun begyndte og skrige og råbe at jeg ikke måtte gå og hun savnede mig. Jeg må indrømme når hun siger hun savner med - bliver jeg selvfølgelig blød om hjertet og tænker : Måske hun virkelig savner mig og har brug for mig - og så skal hun også have sin mor.
Jeg gik tilbage og holdte lidt i hånden og spurgte om hvorfor hun bliver så ked af det - og hun siger igen - mor jeg vil have dig og du skal blive her og holde i hånden - og ja sådan blev det så endnu engang.
Min mand gik dog derop først gang hun skreg efter mig og det blev det kun endnu værre af - hun skældte ham ud og bad ham gå fordi hun ville have sin mor.
Hvad gør vi forkert og har vi selv sat os i denne situation fordi vi egentlig har lyttet til hvad hun har sagt og forsøgt at efterkomme det hun havde brug for? - hvad gør vi for at komme videre herfra?
I "gamle" dag lavede man nok en "kold tyrker" og lod børnene græde, men det er vi på ingen måde tilhænger af - da vi er overbevist om at de ikke græder for sjov - men omvendt har vi lidt svært ved at vurdere om hun også siger noget bevist for at få sin vilje - hun er jo 4 år nu :-)
Håber på et gode råd med på vejen som altid.
Bedste hilsner L´s forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte