Brev:
Putterutine

Hej igen
Jeg havde så et andet spørgsmål, men tænkte, at det var bedre at stille det for sig - Oh, well.
Det er vores datter på 12 måneder som rejser sig op, og rejser sig op, og rejser sig op når hun skal i seng. Hun har ikke mestret at sætte eller lægge sig ned endnu, så det er kilde til frustration hos samtlige familiemedlemmer. Især når hun står op om natten, åbenbart i søvn, og så begynder at skrige hysterisk, så man skulle tro taget var ved at falde ind.
Min datter kravler, kan komme frit frem og tilbage fra siddestilling til kravlestilling, samt trække sig op og gå langs møbler - men ikke stå eller gå frit eller sætte sig ned. Hun øver sig i at samle ting op - tabe dem - samle op - tabe - samle op - osv. Hun har simpelthen gang i det rent motorisk, også i søvn vælter hun rundt, og på puslebordet er der rent ud sagt samarbejdsvanskeligheder.
Forud for sengetid tilbydes hun godnatgrød (som hun enten spiser 1-2 skefuld af, eller næsten det hele, så vi bliver bare ved med at tilbyde...), får børstet tænder, vasket ansigt og hænder og skiftet ble, på med nattøjet (vi må vente til efter grøden, da hun smører sig ind i den). Så læser vi en godnathistorie, trækker for (hun hjælper gerne) og siger godnat til samtlige dele af hendes uro (suk...), og så kommer hun ned i seng med giraf og klud og får en flaske. Alt dette tager 20-30 minutter afhængig af hvor meget grød hun spiser.
Hvis hun er rigtig træt, drikker hun flasken færdig, lægger sig om på siden, og falder i søvn.
Hvis hun er alt andet end lige 100% træt, så går hun i gang ...
... med at slæbe sig op ad tremmerne. Også selv om hun næsten ikke kan holde hovedet op og vælter rundt som hun havde været til julefrokost. Når hun nu står op, enten går hun i gang med at øve sig med at tabe suttekluden og samle den op igen, ellers holder hun bare fast i tremmerne og brokker sig.
Lige meget om man bliver ved med at lægge hende ned, eller bare sætter sig på sengekanten og læser eller stirrer på loftet og venter på, at hun brokker sig, tager det evigheder. Hver gang hun bliver lagt ned popper hun op som en trold i en æske. Til sidst bliver hun så træt, at hun falder ned hver gang hun kommer op på alle fire, og så kan man godt ae hende i søvn.
Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at vi kunne i det mindste bare gå til og fra når vi lægger hende i seng, så hun kunne selv falde til ro og ved vi var i nærheden, uden at man skal stå over hende, men hun græder så snart man går væk fra tremmesengen. Det er klart at vi ikke bare kan gå, når hun ikke kan finde ud af at sætte sig ned, og vi er imod at hun skal græde sig i søvn. Desværre har der været nogle gange hvor hun er blevet så overtræt og frustreret at hun blev reelt hysterisk, og det eneste der hjalp var at vugge hende i søvn ligesom da hun var helt lille. Det kan ryggen bare ikke klare mere!
Er det rent motorik det drejer sig om, eller bliver hun klaustrofobisk i tremmesengen? Ville det hjælpe at fjerne den ene side af sengen eller ville hun bare kravle afsted? Kan hun lære at falde til ro selv i den alder hun har nu, eller skal vi bare bide tænderne sammen og holde det ud?
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.