Brev:
Dårlig nattesøvn
Kære Helen,
Vi har nætter som bare slet ikke duer! Øv øv øv...
Jeg skal prøve at beskrive det så godt som jeg nu kan.
Vores dejlige lille pige er nu blevet 9,5 mdr. Hun er en skøn pige, med et helt fantastisk glimt i øjet, fræk! Som min søster siger: Hun er en I bliver kaldt til ekstra forældresamtaler med i skolen. En pige fyldt med spilopper! Og det er bare dejligt!
Hun er normalt så glad, meget fysisk aktiv. Hun "kravler", godt nok på sin helt egen mærkværdige måde. Hun rejser sig op så snart hun kan få fat på noget at holde fast i, og er så småt også begyndt at slippe.
Hun har en dejlig appetit, og spiser nærmest alt hvad hun kan få fingrene i.
Alt i alt en skøn pige!
Men men men, nætterne fungerer bare slet ikke. Hun vågner mange gange hver nat fra hun bliver lagt kl 19.45 til hun vågner næste morgen omkring kl 6.30. Hun kan sagtens vågne 6-7 gange. Det er okay at hun vågner hvis man da bare kunne give hende sutten, og hun sov videre, men det kan vi ikke.
De første tre måneder var hun meget ked af det om aftenen. Hun døjede meget med luft i maven efter amning. Selvom vi fik hende bøvset godt af, var det, og er det stensikkert at hun vågner igen med en bøvs. Jeg holder utrolig meget af at amme, og vil hjertens gerne fortsætte, men jeg er ked af hvsi det giver hende en urolig nattesøvn. Hun har været meget afhængig af at komme op i armene om natten og blive vugget i søvn igen. Jeg har bare så svært ved at lægge hende fra mig igen. Så vågner hun næsten altid.
Vi har taget hende ind i soveværelset, for at gøre hende mere tryg. Hende og jeg ligger klods op og ned ad hinanden, så jeg er altid lige ved siden af hende.
Jeg har forsøgt med håndspålæggelse, og sagt shh shh lille skat mange mange ...
... gange... Men hun skriger bare, sparker og er bare så ulykkelig. Jeg synes det er eskaleret det sidste stykke tid. Jeg har lidt fornemmelsen af, at hun vågner op og og ikke kan finde tilbage i søvnen igen. Jeg forsøger altid først at give hende sutten, og hvis hun ikke vil det, så tager jeg hende op i amene. Men på det sidste accepterer hun ikke det. Så går hun helt i flitsbue. Så prøver jeg at lægge hende fra mig igen, men så skriger og sparker hun som besat. Jeg forsøger virkelig at holde roen, men det er bare så svært nat efter nat når hun er været ked af det i 1½-2 timer og klokken er 3.00, og man gør alt hvad man kan.
Hun er startet i dagpleje for 4 uger siden. Har de sidste 14 dage haft dårlig mave, tredagesfeber, fået ny tand og nu forkølet! hmm... Der er bestemt ikke noget at sige til at der er meget for sådan en lille størrelse.
Hun reagerer meget på at være i større forsamlinger, og har virkelig reageret på dagplejen. Hun har virkelig separationsangst, jeg synes jeg gør hvad jeg kan. Vi har meget stille eftermiddage, jeg tager hende med rundt i huset, så jeg ikke efterlader hende. Jeg bærer hende i bæresele, hvilket hun i den grad nyder og falder til ro ved.
Jeg har kort læst om high needs baby. Ved ikke om hun falder i den kategori.
Jeg er så meget i tvivl om hvad jeg skal gøre.
Stoppe med at amme?
Flytte hende til eget værelse, og have en madras ved siden af hende?
Lade far tage over?
Det betyder uendelig meget for mig at mine børn føler sig trygge, og det er jeg bare så bange for at hun ikke gør. Men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg har tid i næste uge ved ørelægerne for at få tjekket om der er noget med ørerne, men jeg tror det simpelthen ikke.
Kærlig hilsen
en træt træt mor...
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.