Svar: Ond cirkel eller bare søvnproblemer
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres datter på en eller anden måde er blevet bange for at sove og at hun har det sådan nu, at bare du næver ordet "sove", så bliver hun ked af det og protesterer - det har sat sig fast i hende, at det at sove er ikke rart.
Derfor tænker jeg at I er nødt til at bruge et andet ord. Og jeg vil foreslå at I bekræfter "nej ikke sove, du skal hvile dig" eller lignende. Så hun på den måde får fjernet det pres hun lige nu føler, hver gang hun hører ordet sove. Og det skal være okay at hun ikke sover, men at hun i stedet hviler sig. Og det vil være rigtig godt at hun får en hvilestund, hvor hun godt må få en historie læst højt eller ligge og lytte til et stykke musik eller hvor man f.eks. laver en slags meditationsøvelse, hvor hun hjælpes til at slappe af i kroppen.
Hun skal naturligvis have lov til at falde i søvn hvis hun pludselig gør det og føler sig tryg nok til at kunne give slip og overgive sig til søvnen. Det vil kun være dejligt. En hvileperiode om dagen er godt og måske vil hun på et tidspunkt forbinde denne periode med noget så trygt og rart at hun pludselig sover. Men, det vil sansynligvis være sådan at hun ikke falder i søvn og det må være sådan.
Der er børn der i en alder af 2.5 år springer middagsluren over og selvom vi godt kan sige til os selv at de har godt af at få den lur, så skal det naturligvis opvejes af hvordan luren foregår og hvordan det påvirker barnet. Et afbræk i form af en hvile periode er en god idé og man kan evt. sætte en CD eller lignende på som kører en time og når den er slut, så kan hun stå op og lege videre. Og så må hun i stedet have en god nattesøvn og det er sandsynligt at hun vil være lettere at putte om aftenen hvis presset om søvn i løbet af dagen minimeres.
Hun vil i en alder af 2.5 år have brug for ca. 12.5 times søvn i døgnet. Dette er ...
... et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. Det betyder at det vil være rigtig godt hvis hun kunne sove f.eks. fra kl 20 til kl 7 og sove eller bare hvile sig en time midt på dagen.
Hold fast i det faste stå op tidspunkt om morgenen. Derudover vil det være en god idé at du i en periode putter hende for sent om aftenen. Det vil sige at du f.eks. først putter hende kl 21, fordi du ved at hun der vil være så træt at hun naturligt vil falde let i søvn. Brug de 15 minutter hos hende, som er nødvendigt og ja - det kan være en god idé med en juniorseng, fordi du så kan sidde på sengekanten. Det giver naturligvis en risiko for at hun så stiger ud af sengen og søger dig igen og igen og skal følges tilbage mange gange ... modsat, så kan det også give en ekstra tryghed at hun ved at hun kan komme ud til dig og det kan nogle gange gøre at hun så bliver i sin seng.
Put hende f.eks. kl 21, brug jeres trygge og roligt ritual, sørg for at hun føler sig helt tryg ved det at skulle slippe dagen og alle oplevelserne. Og ryk så tidspunktet frem aften efter aften så hun puttes kl 20.45 så 20.30, 20.15 og tilsidst kl 20, som vi være hendes puttetidspunkt.
Prøv at indføre et godnatbad som del af hendes putteritual, gerne spise aftensmad kl 18, komme hende i bad kl 18.30 (der bør gå godt en time mellem bad og putning), give hende en banan eller måske en godnatgrød og put hende så i seng. Siger hun "vil ikke sove" så siger I "det behøver du heller ikke, bare ligge i sengen og lytte til historien" eller lignende. I kender det også fra jer selv, - ingen kan sove på kommando og hvis vi går tidligt i seng fordi vi skal være friske til et vigtigt møde næste morgen, ja så kan vi heller ikke sove. Intet er mere frustrerende end følelsen af at skulle sove, men ikke kunne :)
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

