Brev:
Græder i søvne

Kære Helen
Så har jeg igen brug for at spørge dig til råds :-)
Selvom jeg har din bog om søvn (den "gamle" version - har set at der er kommet en opdateret udgave med flere alderstrin, men den har jeg desværre ikke), så bliver jeg nødt til at spørge om min datters aften- og natte-uro er efter bogen....
Min datter sover nu på eget værelse, hvilket har givet mig lidt mere sammenhængende søvn om natten, fordi jeg ellers hørte alle hendes lyde og "moslen" rundt i sengen. Nu hører jeg det kun, når hun græder. Men det gør hun så desværre også flere gange om natten og i særdeleshed om aftenen (det starter et par timer efter hun bliver lagt ved 19-tiden og gentager sig flere gange i løbet af aftenen og natten). Nogle nætter er det bare et kort højt klynk, som ikke udvikler sig til mere, men andre nætter er det langvarigt gråd mens hun sover. Gråden er som regel ledsaget af urolighed, således at hun lægger sig op i kravlestilling og "ruller" fra side til side, mens hun græder (altid sovende).
I starten troede jeg, at hun døjede med mavepine eller anden smerte, da det ser sådan ud, når hun ruller og krymper sig sammen i fosterstilling eller kravlestilling. Men jeg begynder at se et mønster og tror ikke at der er smerter forbundet med gråden. Men jeg savner en "beroligelse", eller trænger til at høre om det er normalt og hvad det i så fald skyldes... er det motorik eller mareridt? Og hvad bør jeg ...
... foretage mig, for at "lindre" hendes gråd??
Jeg plejer at give hende sutten igen og igen og nogle gange også forsøge at hjælpe hende tilbage på ryggen i en mere behagelig sovestilling, men intet hjælper mens det står på... det varer alt fra 2 til 15 minutter, hvor jeg bare hjælpeløst kan se på at hun græder i søvne. Selvom jeg forsøger at berolige hende og sige "schhh" og tale roligt til hende og som sagt give hende sutten, så er der intet der ser ud til at gøre en forskel. Jeg plejer aldrig - ikke mere i hvert fald - at tage hende op af hendes seng, for det plejer heller ikke at virke, tværtimod har det nogle gange gjort hendes gråd endnu værre. Det går på et tidspunkt i sig selv igen, men det er lidt hårdt at se/høre på at hun ligger der og græder i søvne - ingen forældre synes jo at det er rart at se deres børn græde/være kede af det.
Jeg skal måske også lige sige, at udover at vi er flyttet i et andet værelse, så hun nu sover alene om natten, så er jeg også startet på job igen og hun er begyndt i vuggestue for ganske nylig. Og jeg har læst mig til her på din side, at de ting kan influere voldsomt på nattesøvnen.
Kan du fortælle lidt om hvad søvn-gråden kan skyldes?
Og hvor lang tid det kan forventes at vare ved (måneder eller årevis?)
Og hvad kan jeg gøre for at trøste en sovende grædende datter?
På forhånd tusind tak for din hjælp og tak for virkelig nyttig brevkasse!
Kærlig hilsen mig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to