Brev:
Hjælp, han afviser brystet

Hej Helen,
Ja nu er jeg på banen igen, med et nyt og ret stort problem - Victor afviser næsten brystet fuldstændigt !
Først vil jeg beskrive ham, for han er en vidunderlig, glad og stor dreng på 11,4 kg og 72 cm lang. Han bliver 9 mdr i næste uge. Han er netop begyndt at kravle rigtigt efter han kom op på knæ for små 3 uger siden. Hold da op, der er fart på :)
Indtil for 3 dage siden, ammede jeg ham 3 gange om dagen, inden middagslur, inden puttetid om aftenen og igen tidlig morgen, hvor han selv vågnede og kom ind til mig, og vi sov sammen 2-3 timer mere, det var herligt :)
Men, men, men... For 3 dage siden lukkede han munden i som en østers om dagen. Jeg prøvede at ligge ham til igennem hele dagen for at få noget mælk i ham, men nej! Jeg lokkede på alle mulige forskellige måder, prøvede på at ligge ham til når han var faldet i søvn, hvilket resulterede i at jeg fik en møgsur baby, der vågnede helt op fra sin lur.
Og i takt med at han nu ikke vil ammes om dagen, vågnede han heller ikke om morgenen! Jeg vågner jo selv , pga det ligesom var en vane for os, hev ham ind til mig og ville ligge ham til. Med samme resultat. Han vil ligge og sutte på sin sutteklud, som han er EKSTREM glad for og dybt afhængig af når han skal sove, og det er som om den er begyndt at erstatte mit bryst. Jeg er ikke meget for bare at presse brystet ind i hans mund, da han med sine nu 8 tænder har bidt mig adskillige gange. Nu har jeg opgivet efter 3 dages ihærdig forsøg på at få mere mælk i ham.
Aften amningen fungere stadig som den plejer, hvor han bliver ammet godt fra begge bryster. Jeg tænker, at man vel også skal respektere et nej tak til brystet ?
De sidste 3 mdr, har jeg haft gjordt et ihærdigt forsøg på at få ham til at tage flaske, da jeg gerne ville aflastes lidt. OG HAN NÆGTER ! Både på flaske og i kop. Og det har jeg også opgivet. Alle råd har været taget i brug, men han vil ...
... på ingen måde drikke mme af flaske eller kop.
Jeg må sige at jeg er sgu ked af det. Jeg føler mig afvist af min lille dreng, som måske ikke er så lille mere :( Oveni det, er jeg nu bange for at han ikke får tilstrækkelig væske og mælk. Hvad bør jeg gøre mht det ?
Og hvad med de våde bleer? Han har stadig våde og til tider ret tunge bleer, men hvordan holder jeg øje med om han får nok væske ? Jeg til byder ham mælk i kop til frokost og aftensmad og ellers vand i kop til resten af måltiderne og vand af tudekop imellem måltiderne. Her ser du en plan for hans dag. :
Vågner ca kl 07 plus/minus 15 min
kl 07-07.30: Havregrød lavet på 2 dl sødmælk, med lidt revet æble/pære/frugtmos, vand af kop
Kl 09-09.30: et stykke fibertoast med smør, smøreost, måske lidt frugt, vand af kop
Sover en lille lur på ca 30-40 min
Kl 11.00: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, leverpostej, sildepostej, makrelsalat, torskerogn med remoulade eller mayonaise, most avocado, indmad af fiskedelle fra aftenen før osv. Frugt og grøntsager fra aftenen før, giver ham små stykker rugbrød, pastaskruer han selv kan samle op og spise med fingrene. mælk i kop
Kl 13.00: en halv banan og vand i kop inden lur.
Sover alt fra 40 min til 2 1/2 timer.
Kl 15.00: toast med smøreost, lidt A38 med frugt til. vand i kop.
Hvis vi spiser sen aftensmad, kan han få en ostehaps, figenstang eller et par babykiks.
Kl 17.30-18.00: Almindelig aftensmad, boller i karry, lasagne, fiskefrikadeller osv. Mælk i kop.
Han er faktisk rigtig dygtig til at drikke af kop, og drikker ca 1/2-3/4 dl af kop pr måltid.
Øv, føler at et stort og meget følelsmæssigt kapitel i vores liv er ved at være slut, samtidig med at jeg bekymre mig for min drengs ve og vel, for han er da for lille til at kunne undvære mælk på den måde.
Ser virkelig frem til at hører fra dig, Helen.
De bedste hilsner
en lidt trist mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.