Svar: Tv til tumling
Kære mor, der hellere vil læse bog med sin datter ...
Tak for dit brev :) Og lad mig så lige starte med at sige, at jeg jo ikke er meget for at lægge mig ud med hverken dig eller din mand :) Jeg vil dog meget gerne dele lidt generelle tanker med jer.
Nu kan jeg ikke se, hvor I har TV´et placeret henne. Men det er som udgangspunkt en god idé at man spiser ved spisebordet og ikke foran fjernsynet. Det er en god ide at lære børn, at måltider er noget vi nyder sammen og prioriterer og at det foregår ved bordet og ikke imens man løber rundt, leger osv.
Det betyder dog også at det jo skal være hyggeligt og rart at sidde ved bordet. Det betyder at I skal spise sammen, tale om maden, pjatte og hygge jer, have det rart, så det er ligeså interessant at spise som at se fjernsyn - det er altså ikke et spørgsmål om at måltidet skal overstås i en fart og barnet skal "spises af". Det skal prioriteres.
For et barn på jeres datters alder kan det nogle gange være svært at sidde ved bordet, - fordi hun sidder for bordenden og med mor og far på hver side. I sidder således begge og kikker på hende og I diskuterer måske hen over bordet, hvad hun spiser, hvordan hun spiser og hvad næste skridt skal være - og det hun har brug for er madro. Så når TV´et hjælper hende og afleder hende, så I kan komme mad i munden på hende, så er det måske fordi det netop fjerner fokus fra det at spise og selve måltidet ...
Men hun må godt have fokus på maden. Hun skal naturligvis stadig hjælpes og mades, men hun skal også spise selv. Og det er vigtigt at hun har fokus på at spise fordi det giver hende en fornemmelse for mæthed og sult. Og det kan være en god idé at flytte hende ned langs bordsiden og ...
... give hende en tallerken med lidt forskellige valgmuligheder, som hun så kan spise selv. Og I kan så supplere med lidt skemad, når det er nødvendigt og når det kan passe ind.
TV og andre medier - computer, Ipads, nintendo osv. indgår som en fast del af mange familiers hverdag og dermed også en fast del af børnenes liv. Det er helt fint - der er rigtig mange gode ting at sige omkring disse ting. MEN, det er vigtigt at man er opmærksom på at skærmtid godt kan komme til at fylde for meget i børns liv. De bruger simpelthen for lang tid foran en skærm - tid hvor de sidder stille - og hvor de har langt bedre af at bruge sig selv motorisk. Det betyder ikke at børn ikke må være foran en skærm, men det er vigtigt at man lige overveje, hvor meget man bruger det og hvorfor.
Der er ikke nogen officielle anbefalinger omkring skærmtid til små børn - men for de mindste skolebørn lyder anbefalingen på 1 time skærmtid dagligt. Naturligvis sidder skolebørn også stille i klassen og skal derfor røre sig, når der er mulighed for det. Men stadig er 1 times skærmtid ikke ret meget. Det bliver hurtigt brugt foran TV, Nintendo, Computer osv. Og der er naturligvis en vis risiko for at jo mere barnet er vænnet til at sidde foran en skærm, fra det er ganske lille, jo større sandsynlighed vil der være for at barnet så sidder der i længere tid, når det bliver større.
Så mit råd til jer vil være at I bruger TV en gang imellem, men ikke bruger det ukritisk og per automatik. Og i forhold til regler omkring middagsbordet og spisning, så er det udmærket allerede nu at overveje, hvordan det skal foregå hos jer - ikke bare nu, men også i årene frem ... :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

