Svar: Skøn pige sover pludselig skidt
Kære Kristine
Tak for dit brev :)
Det kan sagtens tænkes at lillesøster har brug for lidt ekstra mælk, at hun rent fysisk er ved at være så stor, at hendes mælkemængde skal sættes lidt op. Derfor kan det være en god idé at du i en periode prøver at amme hende af to omgange mellem hver lur. Prøv at lægge hende til det ene bryst, når hun vågner, lad hende spise godt og effektivt der, - leg så med hende, pludre, tumle osv. Skift hende og am hende så igen fra modsatte bryst, inden du putter hende igen. Næste gang du lægger til, så start der hvor du sluttede sidst, lad hende spise godt fra den side, leg og aktiver hende, og am hende så fra modsatte bryst inden du putter hende igen.
At amme hende to gange mellem hver lur, kan være med til at øge din mælkemængde og det kan fylde hende lidt ekstra op, så hun også sover lidt længere lure og stille og roligt får mere rytme. Det vil være en rigtig god idé at arbejde på at hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen.
Mange børn vil i denne alder have en tendens til at slatspise og slatsove lidt. Det handler om at jeres datter oplever mere og mere af verden nu, hun registrerer mere og mere om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos dig eller en fremmede og er langt mere bevidst om, hvad der foregår omkring hende. Det betyder at hun naturligt har svært ved at give slip på oplevelserne og overgive sig til søvnen, ligesom det ofte også betyder, at hun lader sig forstyrre, når hun skal spise og derfor slatspiser lidt - og du må som sagt gerne hjælpe hende til mere rytme nu og sikre at hun bliver fyldt lidt ekstra op.
Det er helt rigtigt at du også skal begynde at se hende mere som en aktiv baby og ikke som et spædbarn og det er rigtig godt at lege med hende, tumle med hende og stimulere hende både ...
... motorisk og mentalt. Det kan være en god idé at se dagen inddelt i aktive, vågne perioder og så perioder, hvor hun så skærmes og hjælpes til at koble fra og overgive sig til søvnen.
I min bog "Helens bog om børn og søvn" kan du læse om netop 3-4 måneders alderen og deres ændrede søvnvaner og hvordan I kan komme videre :)
Med hensyn til storebror og tisse i sengen, så er det ikke nogen skam at få en natble på. Man kan godt få bleer til større børn og det er altid et nederlag at vågne i en våd seng, det bryder han sig ikke om. Det er altid en succes at vågne med en tør ble .. Og er bleen våd, ja så var det jo godt at han havde den på.
På drynites.dk kan du købe eller downloade bogen "Magnus tisser i sengen", som er en rigtig fin historie at læse højt :) På denne hjemmeside kan du også læse at:
Mindst 10% af alle 4-15 årige tisser i sengen i en periode af deres liv
- 70% tisser i sengen to eller flere gange om ugen
- 60% af disse børn er under 8 år
- 70% af børnene kommer over sengevædning inden de er fyldt 7 år
Det er altså helt normalt at din dreng i en alder af 5.5 år tisser i sengen om natten og man vil normalt ikke behandle det, før han er 7 år gammel. Her kan man benytte sig af et ringeapparat - der findes forskellige modeller.
Det er rigtig dejligt at I taler om tingene hjemme hos jer og at I taler om kroppen og hvordan kroppen fungerer. Det er vigtigt at han ved, at det ikke er hans skyld at det sker, men at han har en "drilleblære", der lige skal finde ud af det og det kan godt tage noget tid.
Nogle gange kan det godt have effekt at følge barnet på toilettet sen aften før I selv går i seng - andre gange gør det ikke nogen forskel. Det kommer an på hvorfor problemet er der :)
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

