Annonce

Annonce

Svar: Afhængig af mors bryst


9. september 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Susanne

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for dine pæne ord til mig :)

Det lyder som om at jeres dreng er kommet rigtig god igang med skemaden og du fortæller at han nu spiser 4 måltider dagligt. Det er her vigtigt at du stadig holder mængden af skemad nede, så han i dagtimerne ammes nok = får væske nok. Hans behov for mælk er stadig meget stort, de fleste børn har i 6 måneders alderen brug for mellem 800-1000 ml mælk i døgnet og hvis ikke dette dækkes i dagtimerne, så vil han naturligt søge det om natten.

Det er derfor rigtig godt at du giver skemad flere gange dagligt, det har han brug for. Men det er bedre at du f.eks. giver ¾ dl grød eller mos, vand af kop og følger efter med brystet. End at du giver 1 dl eller mere og han så afviser brystet efterfølgende eller ikke drikker helt nok :)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden og ammes også stadig om eftermiddagen

Powernappen springes evt. over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20. Tidspunktet afhænger af om han har ...


Annonce

... sovet to eller tre lure i løbet af dagen.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.

Som du kan se så indgår der i denne plan 6 amninger i døgnet - selvom din dreng sover igennem fra midnat og til næste morgen tidlig. Og ved siden af dette rigtig mange små skemåltider - nogle gange måske bare et par skefulde, andre gange måske ¾ dl. Det der er vigtigt er at der er plads til begge dele.

I takt med at han bliver 7 måneder skæres to af disse amninger væk, - formiddag og eftermiddag - men lige nu er det vigtigt at han får mælk nok hele dagen, for at kunne undvære det nat :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så er der det med at falde i søvn ved brystet. Det er rigtigt at han stille og roligt skal lære at sove, uden at have brystet i munden. Og det er rigtig fint hvis du f.eks. lægger dig med ham og ammer ham i din seng og så prøver at lirke brystet ud af munden på ham lige der, hvor han smiler til dig, triller om på siden og falde i søvn. Han skal altså næsten sove, men ikke sove helt.

Det samme gælder, når du putter ham fra din favn og ned i barnevogn eller i seng - det skal gøres der hvor han er døsig. Det vil sige lige der, hvor øjnene kører rundt i hovedet og han tydeligt har svært ved at holde sig vågen, næsten sover, men dog ikke sover helt :) Han skal altså ikke lægges vågen i sin seng, for så bliver han for ked af det og vil søge brystet ekstra meget :)

Og om natten skal du gøre præcis det du gør, tilbyde brystet men gøre det kortvarigt og så naturligvis samtidig sikre dig at hans behov for mælk/væske er stillet nok i løbet af dagen :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce