Annonce

Annonce

Svar: Søvn, amning og flaske


11. september 2012

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære lidt trætte mor

Tak for dit brev :)

Det lyder for mig som om at din dreng samlet sover det han har behov for. Det lyder dog også som om at han har brug for din hjælp til at koble fra og overgive sig til søvnen og det er helt fint, at du tilbyder brystet og så lader ham regulere sit behov. Hvis han vil have, så er det der, men vil han ikke, så skal han naturligvis ikke :)

Nogle børn græder lidt inden de skal sove. Man siger at de "lukker overskudsenergi ud". Det er ikke en ulykkelig gråd, snarere en slags overtræt gråd, hvor barnet græder, småklynker og klager sig et par minutter, men herefter falder i søvn. Barnet er således tydeligt træt og parat til at sove, men skal lige "brokke sig lidt", før det overgiver sig. Og måske er det netop dette du oplever hos jer og hvor det så hjælper at vugge ham lidt i slyngevuggen.

Jeg ved fra dit sidste brev at I er ved at flytte til udlandet og at I derfor nok står i flytterod lige nu. Dette påvirker naturligt jer alle, også lillebror, og det kan godt være en forklaring på at han lige nu virker mere urolig og har svært ved at koncentrere sig helt om amning. Det kan også godt påvirke din mælkeproduktion hvis du er lidt stresset så mælken ikke løber helt så hurtigt til ham og han derfor bliver lidt ekstra frustrereret.

Du skal naturligvis gøre det, som fungerer for jer og den situation I står i. Det er rigtig godt at amme og det er dejligt at du gerne vil bibeholde amningen så længe som muligt. Det er også praktisk - og det lyder som om at du har mælk til ham og han er glad for amningen. Men jeg kan også godt forstå hvis du gerne vil have lidt ro på en imellem og derfor tilbyder flaske. Du har tidligere fortalt at du ofte ammer 10-12 gange i døgnet og det er naturligt svært at overskue med alt det andet der også sker lige nu ...

Hvis jeres dreng spiser 100-120 ml af en flaske uden problemer, så lyder det som et reelt behov for mælk og du må naturligvis gerne give ham dette. Da du ammer så meget som du gør, er det ikke sikkert at det vil få nogen betydning, men der er aldrig nogen garantier. Det betyder at jo mere flaske han får jo mindre mælk vil du producere. Jo hyppigere han dier hos dig, jo mere mælk producerer du. Det handler om at jo mere han lægges til, jo ...


Annonce

... mere viser du din krop, at der er behov for mælken. Det vil sige at hvis du begynder at give flaske dagligt og erstatter amningerne med flaske, så vil din krop gå ud fra at han ikke længere har behov for så meget mælk og dermed sættes mælkemængden ned.

Jo yngre barnet er, når man begynder at supplerer med flaske, jo større sandsynlighed er der for at barnet foretrækker flasken. Det er betydeligt lettere at spise af en flaske end af et bryst og barnet vil ofte foretrække den lette mulighed. Jo yngre barnet er, når man begynder at supplere med flaske, jo større sandsynlighed er der således for at amningen stopper ... men igen, når det så er sagt så er der jo også masser af kvinder der giver flaske om aftenen og i øvrigt ammer dag og nat og hvor det fungerer rigtig godt. Hvordan det vil gå hos jer, kan vi desværre ikke vide. Det vil her naturligt spille ind, hvor meget han dier hos dig i løbet af dagen, hvor godt amningen generelt fungerer og hvor mange flasker du vil supplere ham med.

Nutramigen, Profylac og Althera er specielle modermælkserstatninger med højt hydrolyserede proteiner, der anbefales til børn der er i risiko for at udvikle allergi. Det er sådan at spædbørn, hvis forældre eller søskende har haft sikker allergisk sygdom som astma, høfeber, børneeksem eller fødevareallergi vil være i risiko for at udvikle allergisk sygdom. Og flere undersøgelser har vist at man ved at amme eller ved at give højt hydrolyseret modermælkserstatning kan nedsætte risikoen for allergiudvikling, men ikke fjerne risikoen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Derfor anbefales det at man ammer eller giver speciel erstatning de første 4 måneder. Der er også en effekt af delvist hydrolyseret modermælkserstatning (Nan HA), men den er mindre end effekten af de højt hydrolyserede produkter.

Der sker ikke noget ved at du forsøger dig med forskellige ammestillinger. Hvis du fornemmer at han har svært ved at ligge ned og måske kan have glæde af at du sidder op, så prøv det. Det kan faktisk også stimulere dit bryst og hjælpe ham til at "tømme" brystet bedre, hvis du skifter mellem de forskellige ammestillinger :)

Jeg håber at du ud fra dette kan finde ud af, hvad der er bedst for jer og at du hermed er hjulpet lidt videre på vej, - fortsat held og lykke og god flytning :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce