Annonce

Annonce

Svar: Børnehavestart, ingen middagslur og natteskræk


12. september 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Vibeke

Tak for dit brev :)

Simon har haft mulighed for at sove i børnehaven og har i den periode, hvor han er blevet kørt ind, sandsynligvis haft lidt glæde af det - også selvom han ikke har sovet, så har det været rart med lidt hviletid - men nu lyder det som om at han trives uden og det er naturligvis helt okay. Børnehaven melder tilbage at han har det godt, leger med de andre og tydeligt er glad for at undvære sin lur og I oplever det ikke problematisk derhjemme, tværtimod.

Du beskriver en dreng, der umiddelbart trives rigtig godt, naturligvis er han træt sidst på dagen, men ikke mere end at han gerne vil lege osv. I forsøger at planlægge dagen så godt som muligt og ud fra, hvad han kan overskue og når han puttes om aftenen, så falder han rigtig fint i søvn.

Og ja - så lyder det som om at han får et anfald af natteskræk og det kan godt virke voldsomt nu, fordi han siger forskellige ting i søvne, som man som tilhører godt kan blive urolig over. Samtidig er der altid en risiko for at man bliver en del af drømmen og det er sandsynligvis det der sker, når han skubber til jer og skriger "gå væk", men når han så vågner lidt op, så falder ...


Annonce

... han til ro. I må prøve at vurdere hvorvidt han vil have det bedst med at I forsøger at lade ham være, lægger ham ned, putter ham osv. eller om han er så meget ude af den, at I er nødt til at vække ham, for at få ham ud af den dybe søvn og derefter få ham til at sove videre. Hvis I vælger at vække ham, så skal I være opmærksomme på at han godt kan være temmelig forvirret og ikke forstå hvorfor I står på værelset og hvad der foregår. Han kan ikke huske at han har skreget, netop fordi det foregår imens han drømmer. Så vækker I ham, så tal beroligende til ham og sig f.eks. "du vågnede lige lidt, sov du bare igen, vi er lige her" eller lignende og hjælp ham så atter til ro.

Med hensyn til bleen så lyder det ikke som om at det er lige nu. Børnehaven fornemmer heller ikke at han er parat, så giv det tid :) Det er rigtig flot at nedtrapningen af sutten er gået så godt og det er rigtig flot at han klarer børnehaven og nyder de udfordringer, som den naturligt også giver :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tror den bog du leder efter er bogen "Jeg har en søn". Det er en gammel bog skrevet af Jeanne og Don Elium. Du kan højst sandsynligt låne den på biblioteket :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce