Svar: I gang med rigtig mad, hvordan?
Kære Mette
Tak for dit brev, jeg vil gerne uddybe mit svar :)
Nogle gange kan børn godt få opkastfornemmelser, bare de får maden i hånden. Det skyldes ofte at de ikke er sultne nok og derfor næsten ikke kan rumme synet eller fornemmelsen for mad. Det ses f.eks. hos børn der drikker en del mælk og derfor kan det være en god idé at se på, hvornår barnets indtag af mælk ligger i forhold til hvornår barnet tilbydes mad i hånden og skemad.
Nogle børn har også brug for ekstra mundstimulation. De har generelt svært ved at tygge og ved at klare maden i munden. De har svært ved at koordinere mundens bevægelser og få læber, tunge og kæbe til at arbejde sammen. Det kan nogle gange hjælpe at lave lyd og læbelege med barnet. Og du kan godt prøve at lave læbelyde med ham og øve at sige "bbrr-bbrr" ligesom I kan prøve at lave spytbobler. Du kan prøve at lave "fiske-mund" til ham, hvor han skal bevæge munden op og ned, som en stor fisk - selvom han ikke er så gammel, så vil han måske prøve at spejle sig i dig og gøre det efter. Og prøv også at få ham til at række tunge og sige lyde med tungen la-la-la-la eller lignende - igen så han kan spejle sig og prøve at efterligne dig. Sådanne små øvelser kan være gode for hans mundmotorik og det kan også gøre at han finder det interessant at have mad i munden :)
Når man starter med skemaden, så bør den være cremet og blød. Det vil sige at man skal vælge de cremede grødtyper og grøntsagsmos skal blendes. Stille og roligt gøres konsistensen så lidt mere fnugget, derefter med lidt mere struktur og tilsidst lidt mere bid. Lige nu, hvor jeres dreng ikke rigtigt er kommet igang med mad med struktur, så vil jeg anbefale at du prøver med grød blandet af en cremet grød og en lidt mere ...
... flageagtig grød. Du kan således blande lidt havregrød ned i risgrød. Du kan også prøve med de færdige grødtyper, da de ofte ikke har samme bid, som det hjemmelavede og så kan du stille og roligt komme hjemmelavet i og på den måde gå over til noget med mere bid.
Når du laver grøntsagsmos så vil det være rigtig godt at blende det, så det er cremet, men du skal begynde at komme 1-2 tsk. fisk eller kød i, så der på den måde kommer lidt struktur, lidt at gumle på, uden at det bliver for svært. På samme måde kan du komme en lille smule kogt ris i, - ganske lidt i starten, så han i princippet godt kan synke maden uden at tygge det, men lige fornemmer at der rent faktisk er lidt at gumle på. Og i takt med at han så bliver bedre og bedre til at gumle så kan du begynde at mose med en gaffel og give ham små bidder.
Du må gerne variere mellem hjemmelavet og købt mad. Det vigtigste lige nu er at han finder ud af at det at spise er interessant. Jo mere forskelligt du kan give ham, jo bedre er det. Du kan prøv med færdiglavet havregrød og se om han kan lide det - måske kan han bare bedre lide noget andet ... :)
Med hensyn til flasker, så må du gerne lade ham selv styre det og hvis det fungerer hos jer at lade ham sove og så vågne og få flaske kl 03, så gør du bare det. Det kan så godt betyde at han har brug for stadig at få en lille flaske inden sin formiddagslur og det er okay. Bare den ikke fylder så meget at den fjerner appetitten til frokosten. Jvf. - mit svar øverst i brevet, at nogle børn får kvalme overfor maden, hvis de har for meget mælk i maven ... :)
Håber du kan bruge dette videre og hold så også fast i at du har en dreng, der lyder til at udvikle sig rigtig godt - så et eller andet får han jo indenbords .. :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

