Svar: Vågen om natten
Kære nybagte mor
Tak for dit brev :)
Vores døgn er opdelt i lyse og i mørke timer og vi er sådan indrettet, at vi så vidt muligt er vågne, når det er lyst og sover når det er mørkt. Det er vores indre ur, det der også hedder vores cirkadiske rytme.
Hos os voksne kører det indre ur upåklageligt, men hos små børn skal det fintunes lidt og din datter skal have hjælp til at finde ud af at det er om dagen hun skal være vågen og aktiv (selvom hun naturligt også skal sove meget) og om natten at hun skal sove. Derfor er det vigtigt at du om natten forsøger at holde aktiviteterne på så lavt et niveau som muligt.
Det vil være rigtig godt hvis du kan ligge ned og amme om natten, så du bare tager hende over til dig og ammer hende, mere eller mindre i søvne. Det vil være rigtig godt at du ikke tænder lys om natten - hvis du har brug for lys for at kunne orientere dig og se hvor hun er og hvad I laver, så brug en lampe med så svag belysning som muligt. Hun behøver som udgangspunkt ikke at blive skiftet om natten, hvis hun kun har tisset - en tisseble kan du lade være, men hvis hun har afføring skal du naturligvis ...
... skifte hende. Naturen gør sit ved at "sænke" lyset om aftenen og rent instinktivt går verden i et andet gear ud på aftenen. Det er det gearskifte, din datter skal lære at kende og tage ind i sin krop. Og det skal du hjælpe hende med, ved at stimulere hende om dagen og stimulere mindst muligt om natten.
Amning, jeres rytme om dagen, hendes dagslure osv. har naturligvis alt sammen noget at sige - rytmen dag og nat hænger jo sammen. Hun er naturligt stadig så lille og ny at hun ikke rigtigt skelner mellem dag og nat og endnu ikke har nogen rytme, så derfor er det bedste du kan gøre lige nu, netop at sørge for at natten er så mørk og rolig som muligt, sørge for at der så vidt muligt ikke aktiveres, ikke pludres. Hun skal naturligvis have sin mælk, men uden for meget rumsteren :) Så meget ro på som muligt om natten, så hun lærer at sove der, og så kommer det stille og roligt hen af vejen:)
Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn", som vil give dig et indblik i søvnen både nat og dag og hvad du kan forvente lige nu og også i månederne og i årene frem :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

