Brev:
Redskaber til at tackle trodsalder

Kære Helen
Vi har en lille dreng på to et halvt år, som generelt er en glad, men også temperamentsfuld dreng, der lige nu er i trodsalderen/selvstændighedsalderen. Problemet er, at min mand og jeg mangler redskaber til at takle denne trods på en hensigtsmæssig måde.
En typisk situation kan være, at han ikke vil have morgenbleen skiftet, selvom vi har forberedt ham på det, fx ved at sige, at "nu får du lov at se et afsnit af postmand per, mens jeg laver morgenmad, og derefter skal du have en ren numse". Når vi så slukker for fjernsynet går han helt i spåner og vil ikke skiftes. Vi forsøger at appellere til ham ved at sige, at han kan tage noget legetøj med ind på puslebordet, mens han får skiftet ble, eller vi forsøger at aflede ham. Det virker også nogle gange, men af og til bliver han så sur, at vi ikke rigtig kan løse konflikten.
Vi bliver også nogle gange sure og råber ad ham, selvom vi godt ved, at det ikke er vejen frem, men det skyldes, at vi bliver så frustrerede og magtesløse over, at vi ikke kan nå ind til ham. Han kan fx blive ved med at råbe, at det skal være mor, der skal skifte numse på ham, selvom det nu engang er far, der er i gang med det, og mor er i gang med noget andet. Her skal det nævnes, at vi også har en lille dreng på 6 måneder i familien, og det bevirker jo, at mor også skal være der for den lille, når der fx ammes osv. samtidig med, at vi synes, at den forælder, der er gået i gang med at skifte ble også må fuldføre det, så det ikke bliver det helt store cirkus. ..
Det er træls at starte dagen på en så dum måde. Vi har tænkt, at vi helt skal droppe fjernsynskiggeri om morgenen - og ja faktisk hele dagen, da vi ofte synes, at det giver anledning til frustrationer, når vi skal slukke. På den anden side kan det være en god måde at slappe af på for ham. Vi er opmærksomme på, at han ikke sidder der for længe, men noget egentligt regelsæt for tvkiggeriet har vi ikke..
En anden typisk konfliktsituation er, når han skal puttes til nat/ eftermiddag i weekenden. Han sover nu i juniorseng, fordi han, da han var ca. to år kunne kravle ud af tremmesengen. Men han kan jo også ...
... kravle ud af juniorsengen, hvilket han gør temmelig tit, når han skal sove. Han løber så ud af sengen og ind i stuen til os. Han griner, og vi kan se, at han synes, at det er vældig sjovt.
I starten lagde vi ham stille og roligt i seng igen, men efter at cirkusset havde stået på i halvanden time uden virkning, er vi nu begyndt at lukke døren for ham ind til hans værelse, når vi kan se, at han løber ud af sengen. Vi siger så, at vi lukker døren, fordi han er løbet ud af sengen, og at han skal lægge sig tilbage i sengen for at sove. Han reagerer ved at blive ked af det, men lægger sig op i sengen igen. Vi åbner så døren og siger, fint at du lægger i sengen, for nu skal du sove. Ofte siger han så, at vi ikke må lukke døren, og vi siger, at det gør vi heller ikke, hvis han lægger i sengen. Problemet er bare, at vi ikke synes, at det er så fedt at lukke døren for ham på den måde. Det er ikke en særlig god måde at afslutte en dag på, men på den anden side ved vi heller ikke, hvordan vi ellers skal få ham vænnet fra at løbe ud af sengen...
Vi tænker at nogle af konflikterne opstår som følge af, at han er i selvstændighedsfasen med alt, hvad det indebærer, men noget af det kan også sagtens skyldes, at han er blevet storebror. Vi savner dog lidt nogle redskaber til at takle ham, når han går imod vores regler. Vi vil også lige nævne, at han altid har været en dreng med temperament, men også en meget følsom dreng. Han er generelt ikke glad for "overgange". Da han skulle starte i dagpleje (da han var ca. 9 måneder) var han meget ked af det. I dagplejen var han ikke glad for at komme ud i større flokke med andre voksne og børn, men han blev rigtigt glad for sin dagplejemor. Nu er han så startet i vuggestue for et halvt år siden, og det tog næsten fire måneder før han faldt rigtigt til der. Ikke fordi han var ked af det, men han var meget stille. Nu er han så kommet over i en ny stue i vuggestuen for større børn, og vi fornemmer, at han hellere vil tilbage til sin gamle stue, selvom hans bedste legekammerat også går i den nye stue.
Det var lidt forskelligt. Vi håber, du kan hjælpe os.
Venlig hilsen
M og P
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.