Brev:
Spirited child med soveproblemer
Hej Helen
Jeg beklager lige murstensromanen på forhånd, men det er vigtigt for mig at få det forklaret tydeligt :o)
Jeg har en datter som lige er fyldt et år, og nu er jeg snart ved at have passeret desperat. Hun har aldrig sovet godt om natten, og jeg mangler simpelthen redskaber!
Vi var meget glade for bogen "sov igennem uden gråd" til storebror, en meget sensitiv dreng på 3. Men de metoder virker ikke på lillesøster.
En desperat søgning efter om NOGEN dog ikke havde oplevet det jeg gør, bragte mig til en engelsk side om "spirited children" - eller "signalstærke børn" som jeg fandt ud af man kalder det på dansk. Det bragte mig næsten til tårer at læse at jeg ikke var alene i verden. Den forståelse af at jeg ikke gør noget "forkert" men at min datter simpelthen bare er MEGET - af alt - hjalp meget på min accept af tingene. Men det ændrede ikke på at jeg ikke ved hvordan jeg skal hjælpe hende med at sove.
Hun blev ammet til hun var 9½md, så gad hun ikke det pjat længere.
Vi har prøvet alt. Sove sammen med mig, sove ved siden af i en seng, sove på eget værelse, osteopat, kraniosakralterapi, ørelæge, allergilæge... konklusionen er at hun ganske enkelt har så højt et energiniveau at hun ikke selv kan falde i søvn, at hun ikke formår at sove videre, når hun har vågenperioder om natten og at hun absolut sover bedst når hun ligger i sin barnevogn, spændt fast i sin sele. Så det er der vi er nu. Hun sover ude om dagen, og på sit værelse om natten (vi har konstateret at hun sover klart bedre når hun ligger i sit eget rum, mor = så skal vi lege, upåagtet at det er mørkt og mor er kedelig og kun siger "shhh".
Jeg vil meget meget gerne lære hende at sove, og sove i sin tremmeseng. Jeg har prøvet at sidde ved siden af hende og lægge hende ned hver gang hun rejste sig, at ligge på sengen ved siden af hende og kun lægge hende ned når hun blev vred, at gå ud og komme ind, når hun brokkede og lægge hende ned. Jeg har prøvet at trøste hende i sengen når hun blev ked/vred, jeg har taget hende op og trøstet og lagt ned når hun var faldet til ro.... Alt ender på samme måde.
Det tager adskillige timer at få hende til at sove, først så lader det til at der er fremskridt og jeg kan få hende til at sove på 1 time, ½ time... og så nægter hun. Efter 3-4 dage bliver hun RASENDE når hun skal puttes, bedst som jeg tror vi er på ret kurs. Og med rasende mener jeg at hun brøler (hun græder ikke, hun brøler!), spænder hele kroppen op i en bue og hvis ikke jeg tog hende op, så tror jeg faktisk hun ville ende med at kaste op af raseri. Hendes stemme knækker over, så højt råber hun. Hun kæmper for at komme op, tager jeg hende op falder hun til ro omgående - og starter så forfra når jeg lægger hende ned.
Efter et par dage på den måde, så hænger hele huset i laser og ...
... jeg giver op og lægger hende i barnevognen. Hun vågner stadig adskillige gange i løbet af natten, men skal have sutten så sover hun (som regel) videre, hvilket er fremskridt fra da hun var mindre og kunne brøle af mig i hele og halve timer, mens jeg desperat prøvede at finde ud af hvad det dog var hun ønskede (og fantaserede om at ringe til min læge og få sovepiller til hende). Hun får pt (igen) en flaske aften og tidlig morgen, hun er rasende sulten for øjeblikket og æder som en tærsker om dagen. Jeg kan se et mønster i at hun skriger oftere om natten hvis hun ikke har haft afføring, men jeg er ved at have styr på hendes mave, så det er sjældent derfor hun brokker om natten.
Jeg kan ikke gennemskue om jeg giver for nemt op, jeg synes jo ikke et barn skal skrige fuldkommen hysterisk rasende ved sengetid - i min optik kan det ikke være basis for en sund søvn. Jeg har ingen problemer med at hun brokker sig, men de her raserianfald er jeg temmeligt magtesløs overfor.
Hjælp!! Hvordan får jeg lært hende at sove, uden at begå overgreb på hende? (sådan føles det når hun brøler af mig) Hun har så meget temperament, viljestyrke og "drive" - jeg synes jo hun er pissesej, men indrømmer også at jeg intet aner om hvordan man bedst hjælper et barn med det temperament, jeg er selv sensitiv (og støjsensitiv, ikke verdens bedste kombi altid haha) og min søns reaktioner forstår jeg, men jeg forstår hende ikke, og jeg er så meget i vildrede med hvordan jeg skal reagere - og agere - på hendes brøl :o)
Gode råd modtages med dyb taknemmelighed - boganbefalinger også! Der er oceaner af bøger om sensitive børn, men jeg strander på at finde noget om (vilje)stærke børn.
I øvrigt er hun en utroligt glad og harmonisk lille dame, som sagt meget energisk og aldrig i ro, ikke sådan "gå på væggene" men bare...ja, energisk. Hun kan godt fordybe sig i noget i et stykke tid, men hun sidder og hopper eller danser imens, hun er meget kælen men kun i kort tid, så skal hun videre. Hun begyndte at gå et par uger før hun fyldte 1, og ræser nu rundt over hele huset. Hun er ikke begyndt i daginstitution endnu, jeg starter først på arbejde igen til Januar, så vi har plads fra 15.11, hun har meget svært ved at acceptere andre end sin mor og far, så der er planlagt seriøst god tid til indkøring. Jeg kan næsten ikke overskue at skulle starte på arbejde i det her søvnunderskudshelvede, og jeg er parat til at gøre lige nøjagtigt hvad der skal til for at hjælpe hende med at lære at sove!
Kærlig hilsen Mette
Ps: Min mand har prøvet at aflaste mig om natten, men hun accepterer ikke at det er ham og skriger huset ned. Han overtager ved 3 tiden i weekenderne og når hun står op på hverdage, så han er med, men kan desværre ikke tage hende hele nætter (jeg kan ikke sove fra hendes brøl). Lille banditte :o)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to