Brev:
Om at falde i søvn selv

Hej Helen.
Først: Hvor er din side dog en stor hjælp til nybagte forældre! ☺ Jeg får virkelig meget ud af at læse andres spørgsmål og dine svar til dem. Men nu må jeg til det; selv at spørge… ;)
Vi vil gerne have noget hjælp ang. Vores datters søvn, søvnrytme og det at falde i søvn.
Vores datter, Arya på 6 måneder (præcist i dag, hvor vi har holdt en lille hyggelig ½-års fødselsdag), er vores første barn. Alt i alt er hun et nemt barn. Vi har mange bekendte der har haft en rigtig hård start på forældrelivet, men for os har det faktisk gået ret nemt. Bevares, det er da hårdt med afbrudt søvn og sådan, men vi har en meget glad, aktiv og appetit-rig pige!
Men.. Når Arya skal lægges til at sove lur, så skal hun altid køres med i barnevognen, for at falde i søvn. Og når hun skal sove om aftenen, så får hun sin godnatflaske i tremmesengen. Og de ting fungerer for så vidt også fint nok, når jeg bare går herhjemme med hende.
Men, ofte er det kun mig, der kan putte hende. Og specielt det med lurerne i løbet af dagen, vil vi gerne have til at fungerer uden køretur. Hun kan sagtens stilles når hun er faldet i søvn. Men det duer jo ikke når hun skal i dagpleje at hun ikke kan finde ud af at falde i søvn selv (Det skal hun muligvis allerede ved 8-9 mdr.)
Vi har forsøgt os med at ...
... lave en dagsrytme der gør at hun har 3 lure i løbet af dagen. (Jeg har læst alle dine råd til andre) Men, vi kommer oftest op på 4 lure fordi hun ikke kan holde sig vågen mere end 2 timer, og kun sover 45-50 minutter ad gangen. Men hun er veludhvilet efter de 45 minutter, så man kan jo ikke forvente at hun sover mere.
Dagsrytmen ser således ud (cirka):
7.30: Op.
Ammes. (Fra den kommende uge starter vi havregrød til morgenmad)
8.45: Puttes til lur med amning. I barnevogn. (Om morgenen kan hun ikke være vågen længere tid)
9.30: Op. Spiser grød (drikker vand til maden). Skiftes. Leger.
11.30: Puttes til lur med amning. I barnevogn.
12.20: Op. Spiser/drikker flaske med mme ca. 150 ml. Skiftes. Leger.
14.15: Puttes til lur med amning. I barnevogn.
15.30: Op. Mme 100-150 ml. Skiftes. Leger.
17.15: Puttes til lur. Med amning. I barnevogn. Powernapper max 30 min.
17.45: Op.
18.00: Spiser grøntsagsmos.
18.30/18.45: Bades.
19.30: Puttes med godnatflaske. 270 ml. Spiser det hele.
19.50/20.00: Sover.
5.00: Vågner. Ammes. Sover videre til 07.30.
Så egentlig har vi en fin nok rytme, men det ville bare være dejligt hvis vi kunne lære hende at falde i søvn selv. Hvordan gør vi det??
Håber det var info nok. ☺
På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Marie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.