Annonce

Annonce

Svar: Hygge med mor uden pylren


17. september 2012

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære du

Tak for dit brev :)

Jeg tror bestemt ikke at du gør noget galt og det du fortæller oplever rigtigt mange forældre.

Jeres datter er stadig så lille at hun ikke ved, hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun kan ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, når du går om du kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer. Hun kan ikke forklares, at du ikke forsvinder.

Hun har også en alder, hvor hun begynder at øve sin separation mere og mere fra dig. Hun går mere og mere rundt på egen hånd og øver sig i at bevæge sig mere og mere ude i verden alene. Og for at kunne dette, så er hun nødt til også at klynge sig. Hun er nødt til at føle sig ekstra godt tilknyttet for at kunne separere sig og derfor er hun lige nu i en separation-gentilnærmelses-fase.

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer barnet hver dag.

De første tegn på at din datter var igang med at knytte sig til dig, var at hun begyndte at følge dig med øjnene, når du bevægede dig rundt, hun begyndte at smile mere til dig end til fremmede, hun faldt lettere til ro i din favn og med din trøst, end hvis bedsteforældre eller andre forsøgte at trøste. Og et vigtigt tegn på at hun er godt knyttet til jer er at hun bruger jer som en sikker base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på mors skød tør hun være lidt mere modig, charmerer hun lidt flere osv. Det er trygt at udforske verden derfra. Jeres datter har to primære omsorgspersoner - både mor og far - og det er rigtig dejligt at far hos jer tager så meget del i lillepigen. Jeg ved dog fra dine tidligere breve, at du har ammet rigtig meget og at nærheden mellem dig og jeres datter er stor og det er derfor naturligt at det er lidt sværere for hende at slippe dig - at det kræver lidt mere tid :)

Mange oplever børn ekstra klyngende, når de er i 8-10 måneders alderen. Det jeg også kalder ...


Annonce

... separationsfasen. Det hænger ofte sammen med at de i den alder begynder at kravle og dermed udforske verden lidt mere på egen hånd. Og så sker det samme igen når barnet bliver 13-14 måneder og ofte begynder at gå mere omkring. Det er et stort udviklingsspring og den separation-gentilnærmelses-fase, som hun lige nu er i, handler om at hun på den ene side søger væk fra jer og på den anden side også klynger sig ekstra meget. Og det er nødvendigt og helt normalt.

Når du og jeres datter har været adskilt, du kommer hjem og I mødes, så vil hun naturligt klynge sig til dig, hun har brug for at mærke at du stadig er der. Hun kan ikke spørge hvor du er eller om du kommer igen. Og så pludselig får hun øje på dig og hun bliver glad og ked af det på en gang, det er overvældende og dejligt for hende og også forløsende og hun pylrer, græder måske "dér var min mor og jeg troede hun var forsvundet". Og naturligvis skal du være der for hende:)

Jeg plejer at sige at mor-depotet skal fyldes op. Det er vigtigt at have noget at tære af, når I er adskilt og for at få depotet fyldt op, så er I nødt til at være ekstra meget sammen, når I så er sammen. Du skal derfor kysse, kramme, kæle, putte osv. ekstra meget med din datter, så hun kan mærke at du er der.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Og det er vigtigt at du ikke bliver frustreret, skubber hende væk, bliver irriteret på hende for det er naturligvis en reaktion, som hun også vil søge at udforske ekstra og det kan naturligvis forstærke situationen.

Det kan være en god idé at du også giver hende noget at spise. Sidst på dagen kan et mellemmåltid være en rigtig god idé - det stabiliserer hendes blodtryk. Det er også en god måde at mødes på igen, sætte jer sammen ved bordet, spise lidt, snakke lidt sammen stille og roligt og på den måde lande og vænne sig til situationen, - nu er mor her igen :)

I min bog "Helens bog om dit barns udvikling" kan du læse meget mere om hvad der sker med jeres lille datter og hvorfor hun nogle gange reagerer som hun gør.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce