Brev:
Hjælp til putterutiner

Hej Helen!
Nu er vores datter blevet 11,5 mdr og trives dejligt - fuld af krudt, godt humør, temperament og snart på vej til at gå selv - øver sig gevaldigt ved alt:-)
Mine spørgsmål går på vores aftenputteritual - som det er pt og det fremtidige.
Første spørgsmål: Jeg ammer hende pt kun når hun skal sove - og nogle nætter en gang ca midnat, hvis hun er vågen til det. Men nu runder hun jo snart et år og vi skal stoppe helt med amning - og jeg er i tvivl om, hvad jeg så gør/erstatter den beroligende amning med? Pt sidder jeg på en stol ved siden af hendes tremmeseng på hendes værelse i mørke og ammer - mens jeg synger de samme 2-3 sange. Når hun er ved at være dejligt døsig lægger jeg hende over, aer, siger godnat - og blir' der lige et par minutter indtil hun falder i søvn.
Når jeg ikke skal amme mere frygter jeg, at hun kommer til at mangle den ro, som brystet giver hende. Hvis jeg skal erstatte den med boglæsning - og lyset tændt- tænker jeg at hun blir plingvågen, og hun er så ivrig og aktiv når vi læser - at hun ikke vil forstå, at det nu er sovetid... Skal jeg bare gå ind i det mørke rum med hende, lægge hende ned i sengen - og evt synge et par sange? Eller hvad tænker du?
Nogle gange putter far eller mormor også - og de ammer selvfølgelig ikke - de lægger hende bare ned, hun roder lidt rundt og falder så i søvn. Så det kan jo lykkes sådan - men det er noget andet når, det er mig - hun forbinder jo mig med amning inden putning...
Hvilket leder over til vores putteritual pt... som sagt bliver hun ofte så døsig ved mig, at hun hurtigt falder i søvn i sengen... Men - ikke altid. Og så er det noget rod ...
... - og hun kan bruge op til 45 min på at falde i søvn - og jeg/vi aner ikke hvilken metode der skal bruges af dine.
Hvis vi putter hende ned og hun ikke lige falder i søvn med det samme - har vi gm tiden prøvet alt. Hvis vi aer, kysser osv og går ud - bliver hun meget ked af det og græder vildt og voldsomt og står selvfølgelig op. Så går vi ind efter 3 min - putter ned igen - og aner så ikke om vi skal gå ud LIGE med det samme - eller blive der lidt? Hun har aldrig lært at falde i søvn helt selv - vi har altid aet lidt indtil da. Noglegange blir jeg så derinde og prøver at holde en beroligende hånd på osv - men hun roder rundt, sætter/rejser sig op, græder, pludrer osv - så det virker heller ik helt. Andre gange er hun så træt og udmattet, at jeg tager hende liggende i armene og vugger lidt og putter ned igen. Hvilket jeg også gør ALLE de andre gange hun vågner om natten... Puha.
Jeg har dine bøger og dvd og er velvidende om hendes udvikling, motoriske spring osv pt - men hvordan hjælper vi hende til at falde bedre i søvn (evt selv - eller er det ok at hun ikke kan det endnu?)
Og er der bare nogle børn, der sover dårligere end andre og vågner hyppigere - og vi bare skal acceptere, at vi har en af dem?
Hun spiser godt og alsidigt i løbet af dagen og slutter af med øllebrød inden putning som typisk er mellem 19 og 20 afh hvad tid hun vågnede om eftermiddagen. Lige startet i vuggestue også for 1 mdr siden - så klart mange nye indtryk. (Og derfor brug for endnu tydeligere voksne, der kan hjælpe hende godt på vej til drømmeland jo...)
Så hvordan putter vi bedre pt - og på en måske ny måde fremover?
Hilsen Appelone
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder