Brev:
Rasende 7 årig
Hej Helen
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Håber du kan komme med et par tips, for lige nu har jeg lyst til at løbe langt væk hjemmefra.
Min datter bliver syv år om en måneds tid. Hun er sund og rask, hurtig til at lære og god til sport. Hun er aktiv, og har ingen problemer med at finde legekammerater. Hun er fuld af humor og oftest meget omsorgsfuld. Hun er ikke bange for at prøve nye ting, får hurtig kontakt til andre børn og andre forældre syntes hun er sjov og "altid så glad" når de møder hende. Hun opfører sig også pænt ude hos veninderne. Men her hjemme eskalerer det. Hun har indenfor det sidste år udviklet et kæmpe temperament. Hun er inden for de sidste 2 år blevet storesøster og er flyttet til en ny by, men det er ikke som om det er det der trykker. Far er som oftest kun hjemme i weekender, men afspadserer ofte, det virker heller ikke som om det er det.
Der skal ingenting til hun eksploderer. Det starter om morgenen, hvorfor må man ikke have sommertøj på, når der er koldt. Hun råber og skriger altid over tøjet, hun råber over morgenmaden og når der skal bades eller børstes tænder får den hele armen igen. Hun raser og spytter, råber og skriger og kommer med trusler. Og vender man ryggen til hende og går, som jeg ofte har gjort, fordi jeg har fået nok, efter flere advarsler og overtalelser, så bryder hun grædende sammen og siger undskyld. Men det starter hurtigt op igen. Jeg har gjort alt for at prøve at få styr på situationerne, jeg har varslet hende hende inden badet mm, så hun kan gøre de ting færdige hun er ved, jeg har sagt hvad jeg forventer, jeg har fundet tøj frem i fællesskab med hende om aftenen (men hun vil ikke have det på om morgenen), kort sagt alt. Jeg kan ikke finde på mere.
Nu er hun også begyndt at rase over lillebror, og jeg syntes det er helt urimeligt han skal chikaneres fra morgenstunden midt i morgenmaden. Det er rigeligt, jeg får en dårlig dag. Idag skreg hun så meget over tøj og tandbørstning at hun ikke fik morgenmad, som hun så også skreg over, og da jeg så gav ...
... mig og af to omgange ville tilbyde hende en hurtig omgang morgenmad... ville hun ikke have den. Først efter jeg havde smidt den ud.
Jeg bliver så edderspændt rasende og provokeret over hendes opførsel. Jeg ved godt jeg burde kunne rumme min datter og give hende plads. Men det har stået på så længe og jeg føler mig ret alene om dette her. Min mand får samme ture, og de ender på samme måde. Så weekenderne hvor familien burde hygge sig, bliver oftest også ulidelige og anspændte.
Hvad søren sker der med hende, jeg ved godt, hun udvikler sig i en rasende fart, men hvordan får vi styr på det her. Jeg har prøvet med et system, hvor slikposen til fredag, bliver mindre og mindre pga dårlig opførsel. Det har ingen virkning, selvom hun tydeligvis gerne vil have slikket. Ingen tv/pc har heller ingen virkning. Jeg har sendt hende på værelset (sker ofte), ingen virkning. Oftest skal hun næsten skubbes derind, og det giver mig bare denne øv følelse af at jeg bruger magt og sådan er jeg ikke. Men hun skal s.. derind når jeg siger det. Jeg har fortalt, hende hvordan jeg får det, når hun opfører sig sådan og at jeg elsker hende, jeg har rost hende, når hun gør noget godt, lavet aftaler og ordninger. Ja you name it. Hun har set mig græde, og vi har grædt sammen og talt ud om det og lovet at vi begge prøver igen..... lige indtil næste eftermiddag, så raser hun igen. I skolen siger, de hun altid er glad, så det påvirker hende åbenbart ikke. En dag kørte jeg op i frikvarteret, for at sige undskyld fordi vi var blevet rigtig vrede, men hun gav bare en hurtig krammer og var nærmest upåvirket. Så jeg lider åbenbart mere end hun gør. Ville jo bare ikke, hun skulle have en dårlig dag i skolen.
Lige nu er jeg bare brændt helt ud, det gør så ondt, at jeg ikke kan rumme min datter og jeg har så ondt af hendes lillebror, som skal opleve det postyr hver dag. Søde Helen, jeg håber, du kan give mig lidt håb, sig det er en fase eller komme med et par forslag, for jeg orker hende ikke lige nu... og alligevel savner jeg hende SÅ meget.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder